Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de mest interessante i 2014? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2014. Den første i rækken er kunsthistoriker Birgitte Kirkhoff Eriksen, som er tidligere gallerist og indtil fornyeligt var kurator på Sorø Kunstmuseum. Hun er netop tiltrådt stillingen som direktør på Museet for Samtidskunst i Roskilde.
Udstillinger
Årets bedste udstillinger i København står Kunsthal Charlottenborg for. Camille Henrot, Kerry James Marshall og Rose English har alle været markante soloudstillinger, hvor Charlottenborg igen lægger alen til alle andre.
Camille Henrot, The Pale Fox, Kunsthal Charlottenborg, København. The Pale Fox byggede på filmen, Grosse Fatigue, som Camille Henrot modtog en Sølvløve for på Venedig Biennalen 2013. Udstillingen var en kompleks og utrolig smuk sammenstilling af vidt forskellige genstande: digitale billeder, figurer i keramik og bronze, tegninger, fundne genstande, aviser, m.m. Udstillingen handlede om tid, både den personlige og den universelle, og udfoldede genstandenes forskellige fortællinger og tidsligheder i relation til hinanden. For den arkiv-elskende fetichist var denne udstilling en stor æstetisk fornøjelse. Det samme gælder Haim Steinbach-udstillingen på Statens Museum for Kunst, som ligeledes er en af årets bedste udstillinger. |
|||
Kerry James Marshall, Painting and Other Stuff, Kunsthal Charlottenborg, København. En vigtig udstilling, hvor vi for første gang herhjemme blev præsenteret for Kerry James Marshalls oeuvre. Marshall er en stor maler af den sjældne slags. Hans politiske værker omhandler repræsentationen af afro-amerikansk identitet og historie, og her arbejder han med egne ord for at udfylde «the lack in the image bank». Det, han tilfører, er visuelt overlegent og malerisk overrumplende. En anden overrumplende maleriudstilling – dog uden Marshalls politiske brod – var Hilma af Klint på Louisiana, som på sin vis også udfylder et «lack in our spiritual image bank». Hvor spændende er det ikke, for kunsten og akademia, hvis spiritualitet ikke længere tabuiseres? |
|||
Rose English, The Eros of Understanding, Kunsthal Charlottenborg, København. Udstillingen samlede en række videoer, fotografier, kostumer og rekvisitter, som tilsammen gav et indblik i hendes arbejde gennem de sidste 40 år. Værkerne befandt sig mellem teater, skulptur og performance og blev bundet sammen af hesten som tema. De er burleske, satiriske og stærke, feministiske bidrag til debatten om kunstnerrolle og kønspolitik. Og æstetisk lige i øjet. |
Events
POLEMIK, Overgaden, København. Overgaden har i løbet af 2014 haft nogle væsentlige temaer på dagsordenen i serien POLEMIK. Indtil videre har 5 debataftener været afholdt med temaer, der er særdeles relevante for danske kunstinstitutioner. Den statslige finansiering, formidlingen af udstillinger, brugerinddragelse og institutioners sociale ansvar samt fusioner har været på tapetet. |
|||
The Anthropocene Project, Haus der Kulturen der Welt, Berlin. Dette flerårige projekt med Anselm Franke ved roret er dagsordensættende i forhold til diskussionen om menneskets relation til omverdenen. Den tværvidenskabelige tilgang til både udstillinger, forskning og seminarer giver hele projektet en kolossal tyngde i forhold til at undersøge menneskeheden som geologisk faktor i en klimakrisetid. For mig at se er det en hel ny måde at samtænke alle institutionens praksisser, som er meget inspirerende. |
|||
Diskussionen om Louisiana i Politiken. Hvad enten man var enig eller ej, så var årets mest overraskende kunstmedie-event en kritik af Louisiana, som udfoldede sig i dagbladet Politikens spalter. Så vidt jeg ved, var det første gang, det skete. Kritikken handlede om, at Louisiana svigter samtidskunsten og den eksperimenterende kunst ved kun at satse på veletablerede, internationale navne. Også et større engagement i den hjemlige scene blev efterlyst. For mig var det væsentlige ved diskussionen at få debatteret, hvad og hvem museerne er til for? Hvordan forholder museerne sig til et samfundsmæssigt ansvar? Det var en kortvarig opblussen i dagspressen, som sagtens ville kunne bredes ud til landets øvrige institutioner. |
Udgivelser
Camille Henrot: “The Pale Fox” fremhæves med rette som en af årets interessante udstillinger. Ved denne omtale af værket er der anlagt et typisk kunsthistoriker perspektiv, der underprioriterer værkets stærke konceptuelle dimensioner. Noget der gik igen i de fleste omtaler og anmeldelser i løbet af året. Dog anføres det, at udstillingen er “kompleks” og handler om “tid”, hvad der selvfølgelig er oplagt. Det komplekse vedrører også i en videre betydning det antropologiske og de kræfter, der driver historien fremad, både den store og den lille historie. Her er det nok en fordel at have Latour og Deleuze med i baggagen.