4. december Lilibeth Cuenca Rasmussen

Hvilke udstillinger vil vi særligt huske fra kunståret 2021? I dag svarer billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Michael Armitage, Baikoko at the mouth of the Mwachema River, 2016. ©Michael Armitage. Foto: White Cube, Ben Westoby.

Michael Armitage, Beretning fra en analfabet, Ny Carlsberg Glyptotek, København, kurateret af Anna Kjærsgaard Gregersen

Årets favoritsoloudstilling er Michael Armitages på Glyptoteket. Armitages malerier kontekstualiseret af museets rammer i samspil med udvalgte objekter og værker fra samlingen var en smuk, sanselig oplevelse, der rummede stor kompleksitet. Ved at sammensmelte historie og samtid, vende symboler fra vores koloniale «fortid» på hovedet og sidestille dem i en ny kontekst, genfortalte og udfordrede Armitage historien på ny. Beretning fra en analfabet dekoloniserede på raffineret og intelligent måde uden at moralisere. Flot udstilling, hvor samspillet mellem kunstner og kurator virkede.

Anne Collod, Parades and Changes af Anna Halprin © Jérôme Delatour.

Anna Halprin, Parades and Changes, Centre national de la danse, Paris

Kroppe, nøgenhed, der pakker sig ind, folder sig ud, transformerer sig i papiret. Papirets knitren, levende som ild. Ild, som sætter papiret i brand, er min yndlingssekvens fra Parades & Changes, en Anna Halprin-klassiker fra 1965-67, som jeg indtil da kun havde set som dokumentation. Det var en stor oplevelse at se værket live og genopført i Centre national de la danses flotte atrium opført af koreograf Anne Collod og en gruppe performere fra Paris.

Kyungwoo Chun, Bird Listener, 2021 ©Maija Toivanen/HAM/Helsinki Biennial 2021.

The Same Sea, Helsinki Biennial 2021, Vallisaari, Helsinki

Helsinki-biennalen foregik primært på øen Vallisaari. Temaet var presserende – menneske versus natur: klimaforandring – men ikke overraskende. Alligevel var øen en utrolig god ramme, som forstærkede både indhold og kontekst for samtlige værker. Kunstnerlisten bød på gode gensyn; Janet Cardiff & George Bures Miller, Alicia Kwade, Pawel Althamer og Katharina Grosse. Men også endnu flere nye kunstneriske bekendtskaber og nykommissionerede værker (altid optur), der arbejdede stedspecifikt; Hanna Tuulikki, Pasi Autio og Hayoun Kwo. Kyungwoo Chus Bird Listener inviterede gæsterne til at tegne, den fugl, der kunne høres, men ikke ses, og derpå navngive fuglen efter den person, man selv betragter som ens bedste lytter.

– Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen er bosat i København og professor på Kunstakademiet i Bergen. For tiden aktuel med Stages of Gynophobia på The Nordic House i Torshavn og del af gruppeudstillingen Dans et rituels på Centre national de la dance, Paris.

Se de øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her.