I et lavloftet kælderrum på Amager, oplyst af en enkelt nøgen pære i loftet, hænger en stribe malerier i tunge guldrammer. Romantiske landskaber med solnedgang over uforstyrrede enge. Rislende åer, der skærer gennem grønne marker, og små fiskebåde, der er trukket op på strande. Vi befinder os tilsyneladende og med enkelte mere modernistiske afstikkere, i dansk maleris Guldalder, blandt besjælede landskaber, og hernede i det skrabede kælderrum ser det fuldstændig surrealistisk ud.
Surrealistisk er også maleriernes historie. Billedkunstner Brian Kure har købt billederne på den auktion, der blev afholdt efter virksomheden Nordic Waste i januar 2024 erklærede sig konkurs. Forud for konkursen havde udspillet sig et reelt drama ved firmaets hovedkontor nær landsbyen Ølst i Østjylland: En forurenet jordbunke på omkring seks tons havde sat sig i bevægelse og skred med flere meter i døgnet ned af en bakke med kurs direkte imod landsbyen. Gravemaskiner satte sig fast i mudderet, der pløjede sig langsomt men sikkert gennem afspærringer og hegn, ud over hovedvejen Gl. Aarhusvej. Den var tilsyneladende ustoppelig.
Da virksomheden Nordic Waste blev lanceret i 2018, var det med sloganet «Vi giver jorden nyt liv». Gennem en avanceret kemisk proces ville man rense forurenet jord, så den kunne spredes ud i det østjyske landskab. Nordic Waste blev en del af en omfattende grøn vision i Randers Kommune; et forbillede på den grønne kapitalisme, Danmark drømmer om at være foregangsland for.
I kælderen under atelierfællesskabet AGA kan man lære noget om, hvilket natursyn, man måske havde på Nordic Wastes hovedkontor. Man forestiller sig, hvordan guldaldermalerierne i deres tunge guldrammer må have hængt mellem hæve-sænkeborde, whiteboards og stuebirke, og mindet medarbejderne på Nordic Waste om, hvad det var, man arbejdede for. Man forestiller sig også kontrasten imellem de romantiske landskaber på væggene og det, medarbejderne så gennem deres vinduer; en gigantiske bunke forurenet mudder, der blev større og større i takt med, at drømmen om, at jorden kunne renses, langsomt svandt ind.
Går man tættere på malerierne bliver det tydeligt, at de er af nyere dato; overfladerne er helt glatte, lagene tynde og penselføringen relativt ubehjælpsom. I et maleri af en fisker, der sidder udenfor sin hytte og ordner garn, har et par samtidige olietønder sneget sig ind og forstyrrer illusionen.
Udstillingen i kælderen er ledsaget af forfatter Malte Tellerups tekst, der i et sprog, som balancerer elegant imellem det saglige og det poetiske redegør for, hvordan landskabet for en virksomhed som Nordic Waste ikke ses som en topologi, men som en erhvervsmulighed. I samspil med Kures helt simple ophængning af de falske guldaldermalerier fortælles en overraskende interessant historie om den grønne kapitalismes umulige drøm – og om det forudsigelige kollaps, der har efterladt skatteborgerne i Randers med en regning på en halv milliard kroner.
