De fleste kender ham måske som «Bread Man», når han «ipakker» sig sin baguette-krop og går omkring i gader verden over – som i en hymne til hvad der i ånden må være hans tvilling, Elephant Man. Tatsumi Orimoto, som han hedder uden brød på kroppen, er en af japansk samtidskunsts grand old men og del af udstillingen in your heart / in your city på KØS, som bygger bro mellem fire japanske samtidskunstnere og borgerne i Køge.
Som aktiv i 70ernes Fluxus-bevægelse i New York søger Orimoto at udviske grænsen mellem kunstpraksis og hverdagsliv. Og det er også det, udstillingen, som – foruden Orimoto – tæller Takafumi Hara, Yukihiro Taguchi og Chiharu Shiota, mere overordnet forsøger på. Det ligger i forlængelse af museets profil som det eneste museum i Danmark dedikeret til kunst i det offentlige rum. Udstillingen lader dog umiddelbart det participatoriske princip være alt nok – en tilbagevendende idé inden for kunst i offentligt rum om, at når blot et værk er deltagerbaseret, er det også stedspecifikt meningsgivende.
Da udstillingens kurator, Tereza De Arruda, kuraterede kæmpeinstallationen Follow You af kinesiske Wang Qingsong på KØS i 2014 var det i anledning af 200-året for den danske folkeskole og ved tærsklen til indførslen af den udskældte skolereform. Udstillingen med Qingsong satte det danske skolesystem i globalt perspektiv og pegede kritisk på, hvordan der oparbejdes præstationssamfund, når Østen og Vesten effektiviserer med inspiration fra hinanden. At der ikke forekommer at være en sådan aktualitet i denne udstilling, er ikke i sig selv at kriminalisere – men man undrer sig da over det specifikke japanske islæt, som ikke uddybes videre i formidlingsmaterialet.
Det fælles udgangspunkt for de fire kunstnere er, at de arbejder deltagerbaseret. Køgegenserne og deres fortællinger om byen er kommet i centrum i mødet med de japanske kunstnere. Mange af værkerne er derfor også blevet til med inklusion af lokale som en dialog på tværs af offentligt og institutionelt rum.
Takafumi Haras ni malerier i billedserien Signs of Memory, der er fæstnet på museets vinduer som felter i en forvokset tegneseriefortælling om livet i den mellemstore danske købstad. Og Chiharu Shiota har spundet 3000 indsamlede takkebreve op i et af sine monumentale snoretræk, Letters of Thanks, under loftvælvingen på 3. sal — som et billede på kollektiv krop og erindring.
Tatsumi Orimoto og Yukihiro Taguchi arbejder performativt med at skabe møder mellem mennesker. Orimoto inviterer eksempelvis halvtreds bedstemødre til fællesfrokost på museet under titlen 50 Grandmothers Lunch, mens Taguchis Discuvry – et bræddehus af fundne materialer fra gaderne i Berlin, som står på pladsen foran KØS – vil agere socialt omdrejningspunkt, når kunstneren flytter ind i det til sommer og bliver en del af hverdagen i Køge.
Der er i det hele taget borgerinklusion og fællesspisning for alle pengene på KØS, som også tidligere er blevet hædret for sine formidlingstiltag og evne til at involvere byen i sin museumsinstitution. Her forekommer de mellemmenneskelige møder og dialoger på tværs af institutionelt og offentligt rum dog lidt for tilfældige til, at det føles som mere end et sympatisk forsøg på en slags dansk-japansk venskabsforening i Køge. Som udstilling savner man lidt at mærke nødvendigheden.
