Ingen løfter til trængte billedkunstnere

Kulturministeren kom ikke med nogen konkret støtte til kunstnerne på dagens møde med repræsentanter for UKK, BKF og den øvrige danske kulturbranche.

Søren Thilo Funder, Anti-Optimistic Earthquake Scenario, 2015, HD video installation, objekter, video 18’45”, detalje.

For få timer siden afholdt kulturminister Joy Mogensen et ekstraordinært (Skype)møde for at drøfte corona-krisens konsekvenser for kulturlivet. Ved dette møde imellem Kulturministeren og repræsentanter for kulturlivets brancheorganisationer – hvor billedkunsten var repræsenteret af BKF og UKK – blev det diskuteret, hvilket tiltag der kan gøres for at sikre kulturlivets økonomiske overlevelse i den kommende periode. Nogle konkrete løfter eller lovning på hjælpepakker kom ikke på bordet i første omgang. 

Igennem den sidste uge har der været fokus på situationen for de større kulturinstitutioner – herunder offentlige og private museer og kunsthaller – der nu i forskellige grader er dækket ind under netop vedtagne hjælpepakker. Derfor ønskede både BKF og UKK at rette mødets fokus imod de mange selvstændige og freelance-aktører, der endnu ikke har fået afklaret deres fremtidsudsigter. Det drejer sig om billedkunstnere, samt kuratorer og kunstformidlere uden faste stillinger i det offentlige eller private. For mange af disse gælder det, at de står til at miste indkomst som følge af aflyste udstillinger, kunstprojekter, undervisningsjobs og meget andet.

I et opslag på Facebook skrev BKF i går: «Det er stærkt bekymrende, for kunstnere lever i forvejen med meget lave og usikre indkomster, og må klare sig uden det økonomiske sikkerhedsnet, som andre grupper på arbejdsmarkedet har.»

BKF betoner, at trods den bebudede økonomiske hjælpepakke rettet imod selvstændige med enkeltmandsvirksomheder, så vil der fortsat være mange, der står til et stort tab. I følge rapporten Billedkunstens Økonomiske Rum fra 2019 har 91,6% af alle billedkunstnere en såkaldt patchwork-økonomi bestående af indtægter fra både selvstændig virksomhed og lønarbejde. En hjælpepakke rettet mod selvstændige vil derfor kun kompensere for en del af de tabte indtægter i denne gruppe, hvor mange i forvejen lever på meget lave indkomster. 

Også UKK havde forud for dagens møde udsendt en erklæring i form af et åbent brev med syv konkrete anbefalinger til Kulturministeren. Her opfordrer UKK til at Kulturministeriet opretter en pulje til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, der kan søges af både statsstøttede museer, kunsthaller, de mindre, selvorganiserede udstillingssteder og individuelle kunstnere. 

UKK foreslår desuden en regulering af dagpengereglerne, en regulering i optjeningen af dagpenge, så legater som fx Statens Kunstfonds arbejdslegat tæller med, og en tilpasning af barselsdagpengeordningen. Man ønsker herudover en ydelse til selvstændige og lønmodtagere, der ikke er dagpengeberettigede, som skal fungere som en minimumsindtægt uden modregning og som man kan modtage uden at nedlægge sin virksomhed. 

Blandt UKKs andre forslag er, at Statens Kunstfond og de private fonde udbetaler de midler, der er blevet givet tilsagn til, på trods af eventuelle aflysninger. Noget lignende er allerede vedtaget i Norge, hvor Kulturrådet og Kulturdepartementet ikke kræver tilbagebetaling af midler, der er brugt til at planlægge aflyste arrangementer. Endelige forslås det, at små virksomheder skal kunne optage rentefri lån.

På dagens møde blev der ikke givet nogle konkrete løfter – faktisk knap nok stillet nogle i udsigt. Forperson for UKK, Gro Sarauw, fortæller til Kunstkritikk: «Det var et møde med fokus på at lytte til hinanden, ikke en høring omkring konkrete tiltag. Beskeden fra Kulturministeren i dag var, at vi som brancheorganisationer skal forsøge at generere noget data, der viser hvilke problematikker, der opstår og hvordan man kan afhjælpe dem.»

Derfor vil UKK i første omgang koncentrere sig om at finde ud af, hvordan en sådan kortlægning kan se ud. Udfordringen er, ifølge Sarauw, at finde en model for, hvordan man kan sætte de problemer, krisen forårsager for billedkunstnere, i relation til de problemer, man oplever andre steder i branchen, så man kan finde tiltag, der kan komme alle til gavn. 

Sarauw påpeger, at man i UKK allerede er bekendt med mange af de problemstillinger, der fremkommer i disse dage.: « Vi har igennem længere tid arbejdet med at sikre, at man eksempelvis aflønner alle led i den fødekæde, der skaber en udstilling eller et arrangement. Derfor ved vi, at det er vigtigt at insistere på, at hvis der bliver tildelt hjælpepakker til institutionerne i forbindelse med aflyste arrangementer, så skal en del af de penge naturligvis bruges på at aflønne de kunstnere, der har været involveret.»

Hun håber også, at det samarbejde, Kulturministeriet opfordrer kulturlivets faglige organisationer til at indlede, vil kunne styrke parterne på langt sigt: «Jeg tror, at det her skaber belysning på et plan, vi ikke har set før, også internt i kulturlivet. Vi lærer at kommunikere og tage os selv mere alvorligt end vi har turde tidligere. Vi bliver tvunget til at mobilisere os og tale mere sammen end vi plejer på tværs af de forskellige faglige organisationer. Jeg tror, at vi som branche kommer til at se noget, der er konstruktivt vokse ud af dette her.»

Læserindlæg