Statens Kunstfond udsendte for nylig et open call, hvori de opfordrer kunstnere og kunstfaglige til at ansøge om at sidde i fondets legatudvalg i perioden 2024-2027. «Med det nye open call håber vi at tiltrække uopdagede, kvalificerede medlemmer til legatudvalgene», siger leder af repræsentantskabsudvalget og historiker Henrik Tvarnø til Kunstkritikk.
Legatudvalget for Billedkunsts vigtigste opgave er at uddele arbejdslegater til kunstnere og at støtte kunst i det offentlige rum. Desuden er legatudvalget ansvarlig for indkøb af værker til Statens Kunstfonds offentlige samling samt at præmiere udstillinger. Sidste år fordelte Legatudvalget for Billedkunst – der i øjeblikket består af Jeannette Ehlers, Henrik Jørgensen, Henrik Menné, Lise Skou og Maria Kjær Themsen – midler for 36,1 millioner kroner. Indenfor billedkunstområdet findes desuden projektstøtteudvalget, der blandt andet står for økonomisk støtte til udstillinger og produktion af kunst med henblik på at styrke dansk billedkunst herhjemme og internationalt.
Sidste gang Statens Kunstfond udsendte et open call var i forbindelse med udvælgelsen af den kunstner, der skulle repræsentere Danmark på Venedig Biennalen i 2022. Det er altså en metode, der synes at vinde frem i en tid, der er præget af et øget fokus på transparens og diversitet indenfor kunstverdenen. Det kan Henrik Tvarnø nikke genkendende til: «Ja, vi er helt sikkert en del af den tendens. Jeg tror ikke, at vi er så superoriginale.»
Ideen om at lave et open call for legatudvalgene er da heller ikke opstået hos det nuværende repræsentantskab, der i alt tæller 49 medlemmer, som er udpeget af en række brancheorganisationer, interessegrupper og institutioner. Henrik Tvarnø forklarer, at de har arvet tanken fra det forrige repræsentantskab:
«Dengang vi trådte til, blev vi kastet hovedkulds ud i en ny udvælgelse, så i den første runde, kunne vi ikke nå at ændre processen. Men vi tog diskussionen dengang, og spurgte os selv: ‘Kan vi justere det her og gøre det lidt bedre?’ Vi nåede frem til, at et open call var en egnet model. Vi har kigget lidt på andre lande i Norden, som har gjort noget lignende, men vi har ikke kopieret dem fuldstændigt. Vi har forsøgt at finde en model, der passer ind i det system, vi allerede har.»
Forsøget med et open call er, som Henrik Tvarnø forklarer, tænkt som et supplement til det eksisterende system, hvor de seks valggrupper i repræsentantskabet screener kulturlandskabet for egnede kandidater indenfor de seks kunstfelter. Repræsentantskabet udpeger derefter tre medlemmer til legatudvalget, mens Kulturministeren udpeger de resterende to. Ved at invitere interesserede til at ansøge om at sidde i udvalgene, håber repræsentantskabet at eliminere spørgsmålet om, hvorvidt de dækker feltet geografisk og fagligt. Intentionen med et open call er derfor også, at højt motiverede og kvalificerede personer ikke bliver overset. «Der sidder sandsynligvis nogen derude, som vi ikke har fået øje på,» siger Henrik Tvarnø.
På spørgsmålet om, hvorvidt et open call skyldes, at det kan være svært at rekruttere medlemmer, svarer Henrik Tvarnø:
«Folk spørger meget ind til arbejdsopgavens omfang. Arbejdet i legatudvalget er lønnet, men der er mildest talt ikke tale om en høj timeløn. Man skal læse og se rigtig meget, som derefter skal diskuteres med de andre i udvalget, så det er en meget stor opgave, man påtager sig. Det er der nogle, der har for travlt til, men mit indtryk er, at folk betragter den her ordning som så vigtig, at de også er klar til at smøge ærmerne op i en periode.»
Henrik Tvarnø understreger, at ønsket om mere diversitet og en bredere repræsentation kan være svær at honorere indenfor hvert enkelt udvalg, da nogle af udvalgene kun tæller tre medlemmer. Udvalgenes sammensætning bliver derfor vurderet over længere tid, frem for efter hver enkelt valgperiode. Medlemmerne i legatudvalgene har hidtil været udpeget til at sidde en enkelt periode på tre år, men fra og med næste udvalg bliver perioden udvidet til fire år, fra januar 2024 til december 2027.
«De, der sidder i udvalget, har naturligvis stor indflydelse på, hvem der får støtte, og hvem der ikke får. Det er et svært arbejde, fordi man skal sige nej til rigtig mange kvalificerede ansøgere, for så mange penge er der ikke i de enkelte kasser. Derfor er det godt, at vi har et udskiftningssystem, så forskellige udvalg kan lægge deres vægt forskelligt.»
Statens Kunstfond er tidligere blevet kritiseret for at være for orienterede omkring hovedstaden. På spørgsmålet om, hvorvidt et open call, der signalerer transparens og ønsket om at rumme hele kultur-Danmark, er blevet mere påtrængende, svarer Henrik Tvarnø:
«Jeg ved ikke, om det er mere påtrængende. Jeg synes bare, at det er naturligt. Vi har haft en intern diskussion om, hvordan vi kan blive bedre, og om der er nogen blinde vinkler: Om der er noget alders-, køns- eller etnicitetskoncentration eller nogle fagligheder, der er mere repræsenterede end andre. Og så har vi spurgt, hvordan vi kan sikre en endnu større variation til det fælles bedste. Et open call er en god idé, fordi det er skatteydernes penge, udvalgene skal fordele til de meget vigtige formål. Det er et eksperiment, vi prøver af nu, for vi ved ikke, om det er den rigtige model, eller om den muligvis skal justeres.»
