Kuratering som managementsfilosofi

Copenhagen Business School (CBS) har en afdeling for Management, Politics and Philosophy. Afdelingen forsker i hvordan erkendelsesarbejde og vidensproduktion fra de humanistiske fag, især filosofi, kan overføres til erhvervslivet og skabe en progressiv, velfungerende og indbringende forretning. Således har den for eksempel siden starten af 00erne gennem seminarer og publikationer promoveret en læsning af Gilles Deleuze og Felix Guattaris rhizomatiske tænkning, som en drejebog for marketingsstrategier i netværksøkonomien. En stærk kontrast, ja, vel nærmest antitese, til den kapitalismekritiske læsning af de to filosoffer i kunstverdenen.

Og apropos kunstverdenen så ønsker CBS med sit nye «Art Initiativ» (som ligger i forlængelse af det eksisterende The Centre for Art and Leadership), at fokusere på hvordan også kunsten kan læses og anvendes i forretningsøjemed. Det handler om «æstetisk innovation». Æstetisk, ikke i betydningen en interesseløs eller kritisk vision om verden, men i betydningen et særligt velegnet og ikke mindst tidssvarende sprog til at fremme økonomisk udvikling.

Til Kunstkritikk udtaler professor i æstetik Timon Beyes at projektet rent institutionelt er tænkt som et forsøg på at samle CBSs forskellige interesser i kunst og æstetik på tværs af afdelinger og skabe en skarpere profil på området. Et område som Beyes ser som essentielt for samtidens forestilling om kulturproduktion og nævner Andreas Reckwitz’ bog Die Erfindung der Kreativität. Zum Prozes geschellschaftlicher Ästhetiserung (2012) som et aktuelt banebrydende værk i denne diskussion. Og i den sammenhæng er kunstverden i følge Beyes blevet «et paradigmatisk felt for hvordan man er kreativ og innovativ».

Centeret starter som et eksperimenterende treårigt projekt, der forhåbentligt kan understøtte sig selv efter denne periode og ideelt set kan udvikle sig til en decideret akademisk grad. Omdrejningspunktet vil i følge Beyes være at udvikle konkrete undervisningseksempler, som undervisere og studerende sammen kan analysere for at skabe en mere overordnet praktisk og begrebslig forståelse for hvad det vil sige at bruge æstetik og kuratering i forhold til innovation. Men ikke kun innovation. For Beyes er spørgsmålet et af de store spørgsmål også om «kuratering er den nye managementform». «Art Initiative» vil også organisere en række begivenheder, men Beyes kan på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for disse.

Til at indvie «Art Initiative» har CBS passende inviteret professor og direktør for Moderna Museet i Stockholm Daniel Birnbaum. Titlen på hans tale er «When Philosophy meets Museum – on Jean François Lyotard’s curating enterprise ‘Les Immatériaux’ at Centre Pompidou», og med det udgangspunkt vil han ifølge annonceringen argumentere for kuratering som et nyt felt for management- og organisationsforskning. Koblingen er oplagt al den stund at det kuratoriske felt siden midten af 00erne i takt med dets professionalisering, institutionelt og økonomisk, har læst og anvendt denne forskning. Enhver nyuddannet kurator med respekt for sig selv, sit fag og sin karriere, har således suppleret sin viden om samtidskunst med et kendskab til virksomhedslære, ledelse og marketing.

Da filosoffen Jean François Lyotard’s i 1985 på invitation kuraterede den nu legendariske udstilling Les Immatériaux på Centre Pompidou var kuratering som selvstændig disciplin imidlertid stadig i sin vorden. Og for Lyotard var udstillingen da heller ikke et forsøg på at promovere sig som kurator, men i en reaktion på, hvad han så som krise for bogen og mere generelt for det intellektuelle liv, et forsøg på at udvide filosofiens medier.

Udstillingen blev en publikumssensation og et banebrydende eksperiment, der ikke desto mindre endte med at blive den sidste af de brede kulturudstillinger som Centre Pompidou oprindeligt var skabt til at huse. Les Immatériaux har dog fået fornyet interesse i takt med fremkomsten af digital kunst og det deraf følgende spørgsmål om, hvordan man kuraterer de nye immaterielle teknologier.

Og ligesom kunsten er også økonomien i dag blevet postmoderne og immateriel, mere flyende end firkantet, så udstillingen synes at være et oplagt historisk eksempel for et initiativ, som ønsker at iværksætte en integration af kunst og økonomi i en nutidig kontekst.

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig.