I de senere år er der opstået en interesse for ikke-vestlige narrativer på den danske kunstscene. Det handler ofte om hjemve; dét at befinde sig mellem flere kulturer og diasporaer, eller de komplekse følelser der opstår i mindet om dét, man kommer fra, dét der er oplevet og dét der fortrænges. Netop denne fortælling – at komme fra noget andet eller befinde sig i opposition til det man kender – er blevet mere synligt blandt unge kunstnere med anden etnisk baggrund. De modsætter sig den normative forestilling om, hvad en nation, og de kulturmønstre der følger med, kan være.
Det er derfor tiltrængt, at også gallerier og udstillingssteder endelig fremhæver kunstnere, hvis identitet ikke alle stammer fra samme sted. Internationalt set er det en tendens, der har fyldt en rum tid, men kun for nylig, og på forsigtig vis, har det vundet indpas i en hjemlig galleri-kontekst.
En af disse er udstillingen Yours to Keep af den nyudklækkede, svensk-etiopiske kunstner J.G. Arvidsson på Galleri Nicolai Wallner. Gennem maleriet udfolder han en fortælling om at befinde sig mellem to kulturer. Her antydes kun slørede fragmenter af kunstnerens erindring fra de spæde år i Etiopien til hans opvækst i Sverige. Fra et børnehjem til scener fra en ambassade. Det emmer af personlig ømhed og følelsesmæssig kompleksitet.
Selvom det er tunge emner, er flere af værkerne indhyllet i en atmosfære, som vibrationer eller sansninger, i florlette farver; gul, azurblå og orange. Der er smæk på farverne i værket Mela, som portrætterer en sort person med blikket rettet direkte mod beskueren. Omridset er et abstrakt arrangement af lyse farver; et fladt mønster, der får det til at se ud som om, personen næsten svæver over en eng. Alt er smeltet sammen, det er drømmeagtigt og uden klart optrukne konturlinjer. Det er meget tydeligt, at det er farverne i J.G. Arvidssons værker, der giver liv og føder kompositionen.
Malerierne er æstetisk forførende, og man lader sig sig let opsluge af eksempelvis det mindre værk Family, hvor teknikken har impressionistiske undertoner. En gruppe personer er samlet til en festlig begivenhed. I smukke jordbrune farver, er den løse komposition malet med lette og sparsomme strøg: En vimpelguirlande i loftet, slørede, smilende ansigter og fokus på én central person i kompositionen. Det ligner en næsten teaterkulisse med draperede gardiner som omrids.
I U is for Us (night) er stemningen mere minimalistisk end i udstillingens øvrige værker. Her er de klare farver erstattet af en sort, mat baggrund. I forgrunden aner man silhuetter af to siddende børn, igen vendt mod beskueren. Ansigterne og kroppene er overmalet med en hvid og honningfarvet gul. Der er en ambivalens i værket, der gør det svært at tyde, hvorvidt det er kunstnerens egen fortælling, eller en repræsentation af noget større. Er det et billede på at flytte grænserne for det sorte blik, en slags opløsning af det undertrykte og marginaliseret? Eller blot et familiært portræt af kunstnerens barndom?
Noget af det spændende ved J.G. Arvidssons malerier er, at de står relativt ukommenteret hen. Værkerne sammenbinder, på diskret vis, den personlige historie med små bidder af en større fortælling. Alligevel er der noget der mangler i Yours to Keep. I pressemeddelelsen går galleriet let hen over den tydelige andethed i J.G. Arvidssons værker og pointerer, at det ikke er nødvendigt for beskueren «at vide hvem eller hvad J.G. Arvidsson viser os.» Og selvfølgelig behøver vi ikke kende værkernes persongalleri eller deres tilknytning til kunstner i detaljer, men lidt mere information kunne formentlig have hjulpet læsningen på vej. Hvordan kan den hvide beskuer eksempelvis forventes, at kunne producere sin egen fortolkning af værker, der handler om den sorte erfaring, formidlet gennem et personligt perspektiv? Særligt i en dansk kontekst, hvor den sorte erfaring ikke har været synlig indtil for nylig, kunne man ønske, at galleriet var tydeligere i sin formidling.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at kunstneren selv har bedt galleriet undlade at give for mange detaljer. Måske det vil fastlåse den kunstneriske identitet som det definitive “anden” – og selvom nogle af værkerne virker til at være interesseret i at omdefinere forestillinger om sorthed.
Det klæder alligevel Nicolai Wallner, at vise en kunstner som J.G. Arvidsson, der helt unikt taler ind i en specifik kontekst af erfaringer, og som måske ikke er helt synlig i galleriets øvrige katalog. Det er et kærkomment syn, og helt klart et besøg værd.
