Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de mest interessante i 2015? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2015. Den første i rækken er Stine Hebert, som er rektor fra Det Fynske Kunstakademi og som i begyndelsen af det nye år tiltræder som kurator på Malmö Konstmuseum.
UDSTILLINGER
Making Africa – A Continent of Contemporary Design, Guggenheim Museum Bilbao.
Hvem tør postulere i én udstilling at favne designfeltet i et kontinent bestående af 54 nationer? Og så præsenteres hele herligheden oveni købet i Frank Gehrys pompøse museumsarkitektur. Alt er som udgangspunkt umuligt ved denne udstilling, men det er sundt at blive positivt overrasket, og derfor skal Making Africa med på listen. Udstillingen er et forbilledligt eksempel på et stort museumsshow, der intelligent og i øjenhøjde med sit publikum adresserer det umulige i at tale om «Afrika» som en samlet størrelse. Samtidig leverer den et bredt appellerende overflødighedshorn af interessante kunst- og designprojekter. Udstillingen er oprindeligt kurateret for Vitra Design Museum med Okwui Enwezor med en række andre interessante aktører som rådgivere, og er pt. på en større Europaturné, men rejser desværre ikke til det kontinent projekterne udspringer fra.
A Utopian Stage: The Shiraz-Persepolis Festival of the Arts, Whitechapel Gallery, London.
En suverænt velresearchet udstilling i Whitechapels lille arkiv-udstillingsrum, der desværre ofte træder i baggrunden for institutionens store solo-shows, men hyppigt rummer et skattekammer af materiale. Den legendariske udendørsfestival Shiraz-Persepolis foregik hver sommer i perioden 1967-77 indtil den iranske revolution og Shahens fald. Festivalen blev kurateret i bedste multinationale ånd og udgjorde et vigtigt mødested for en række kunstnere på tværs af landegrænser, kunstneriske discipliner, traditionelle og moderne udtryksformer. Udstillingen gav en unik mulighed for at se materiale fra den myteomspundne festival, hvor mange vestlige avantgarde-kunstnere deltog, og festivalen er i sig selv en inspiration i sin demonstration af, hvordan fælles interesser kan etableres på tværs af forskellighed.
William Forsythe, In the Company of Others, Kunsthal Charlottenborg, København.
Kurator Mathias Kryger har smukt iscenesat Forsythe og «gæstekompagniet» bestående af: Manon de Boer, Gerard Byrne, Maria Meinild, Bruce Nauman, Rashaad Newsome, Magnus Petterson og Sturtevant i Charlottenborgs monumentale arkitektoniske rammer. Kroppen er i centrum, og det er både en sanselig og forførende oplevelse af bevæge sig rundt i udstillingsrummene, og som publikum at være en krop tilstede i fællesskab med de mange andre udlægninger af samme.
EVENTS
Hannah Heilmann, Allons-y på X and Beyond, København.
Københavns nye projektrum X and Beyond, drevet af Jacob Lillemose med fokus på at undersøge katastrofekulturer i et interdisciplinært spektrum, har dannet rammen for mange overraskende, opløftende arrangementer i årets løb. Programlægningen er manisk aktiv og sjælden set for et one-man show, og det er altid værd at droppe Netflix for en aften og i stedet bevæge sig ned på Griffenfeldsgade for at være i selskab med den seneste katastrofetænkning. Særligt står Hannah Heilmanns talkshow og tv produktion Allons-y frem. Alle deltagere blev bedt om at møde op med en urinprøve til indlevering ved ankomst. Galleriet var pakket ind i plastik og urinprøvernes bevis på publikums hormonelle sammensætning figurerede efterfølgende som scenografi for aftenens tour-de-force i præ-apokalyptisk seksualitet. Heilmann udforsker status på relationen mellem seksualitet og reproduktion, i en tid som Paul (Beatriz) Preciado har dømt til at være den «pharmacopornographic era» i bogen Testo Junkie. Der er kun tilbage at glæde sig til værket omsættes til reel TVkunst på Danmarks Radio i det nye år.
Ewa Einhorn & Jeuno Kims Q&A på Moderna Museet, Malmö.
Som en del af arrangementet «Art & Provocation» arrangeret af Forläget på Moderna Museet optrådte Einhorn & Kim med deres seneste performance Q&A. Duoen har udviklet universet Krabstadt – en fiktiv grænseby i et arktisk område befolket med langtidsledige, indvandrere og andre udstødte fra de nordiske lande. Projektet har udviklet sig til en animeret tv-serie med inspiration fra bl.a. South Park i et feministisk twist, som Einhorn og Kim har ambitioner om at få ud på internationale sendeflader. Performancen på Moderna Museet tog udgangspunkt i de «pitches» duoen har leveret på en række internationale filmfestivaler det seneste år for at få sat produktionen i gang. Seks skuespillere var placeret blandt publikum og leverede hver deres bidrag til den livlige – og vidste det sig efterfølgende – iscenesatte debat efter præsentationen af Einhorn og Kims pitch. Med sofistikeret humor ramte performancen plet i forhold til det tragiske niveau debatkulturen har nået omkring den aktuelle flygtningekrise.
How to Study? – A seminar on the current conditions of art education and future methods of educating artists, Det Fynske Kunstakademi, Odense.
Det er ikke god stil at liste et arrangement, man selv har været involveret i, men som afgående rektor vil jeg gerne salutere den helt særlige ånd, der manifesterede sig til dette seminar. Nationale og internationale kolleger samledes for at debattere modeller for uddannelsen af fremtidens kunstnere, og for at levere et opråb til, hvad Danmark vil med sine kunstneriske uddannelser. Hvis kunstakademierne også i fremtiden skal rumme en grad af autonomi, og udgøre institutionelle rammer for kunstneriske eksperimenter, er det nødvendigt at tage kampen op og få skabt fokus på at bevare det unikke uddannelsesmiljø, som fortsat eksisterer her i landet, men som gradvist er under afvikling.
PUBLIKATIONER
Allucquère Rosanne Stone, The War of Desire and Technology at the Close of the Mechanical Age, MIT Press, 1995.
2015 var åbenbart året for læseoplevelser, der ikke var nyudgivelser. Ikke desto mindre gjorde Stones 20 år gamle bog et stort indtryk på mig. Krigen mellem begær og teknologi er på ingen måde udateret læsning – snarere uhyre aktuel og samtidig. En sjældent veloplagt bog, der i bedste Donna Haraway-stil indfører læseren i teknologiens indvirkning på vores liv som kollektiv og i ensomhed med skiftende, konstruerede identiteter. Hvis bare det altid kunne være så underholdende at læse teori.
Chris Kraus, I Love Dick, Semiotext(e), 1997.
På en lang togrejse fik jeg læst mig ind på affæren. I Kraus’ vanlige blanding af fiktion, selvbiografi, kulturteori og saftige historier fra den amerikanske kunstscene præsenterer I Love Dick fortællingen om karakteren Chris Kraus’ besættende kærlighed til kritikeren Dick. Bogen fremstiller en række episoder hvor Chris søger Dicks opmærksomhed, men rummer samtidig nogle fine læsninger af flere kunstnere, og skildrer blandt andet med stor klarhed hvorfor en kunstner som Hannah Wilke blev udsat for så kritisk en læsning i sin samtid, der ikke kunne rumme karakteren af hendes feministiske projekt.
Henriette Heise, ( •_•)O* ̄`·. ̧.· ́ ̄`°Q(•_• ), SERIES SERIES, Pork Salad Press, 2015.
Jeg er vild med at være med på en lytter i Henriette Heises lille samtalebog med Jacob Fabricius. Solformørkelse, kærestesorger, ascii og et kunstnerskab træder frem i en rørende blanding, hvor samtalens skrøbelighed bliver til dens styrke.
Læserindlæg