Sexlegetøjet har ordet i Maja Malou Lyses udstilling på Brandts, hvor 00’er-æstetik og opgøret med den puritanske del af feminismen fylder mere end kroppen selv.
Professorer på Det Kgl. Danske Kunstakademi erklærer deres mistillid til skolens rektor. «Autoritær og uklar», lyder det om Kirsten Langkildes ledelsesstil.
Festens frisættende potentiale er omdrejningspunktet for Esben Weile Kjærs fremragende performance, der tegner et billede af millennial-generationen mellem angst og selvfremstilling.
– Vores fornemmelse er, at vi kun ser toppen af isbjerget, siger Nis Rømer fra BKF, der i dag offentliggør en række beretninger om seksuelle krænkelser i kunstlivet.
Coronakrisen viser os, at samfundskontrakten mellem stat og individ kun gælder for nogle grupper – lød det på UKKs debat om, hvordan vi organiserer en mere inkluderende kunstscene.
Sammy Baloji trækker komplicerede, smukke og smertelige tråde fra kolonitid til samtid, fra DR Congo til min iPhone.
Klassiske medier og sarte tematikker sætter grundtonen i afgangsudstillingen fra København. Det indadvendte og omsorgsfulde er svaret på en truende tid.
Kritikken er flyttet fra dagbladene til nichemedier. Det bør få konsekvenser i et nyt medieforlig, mener Kamilla Löfström fra Forenede Kritikere.
Kris Lemsalu og Kyp Malone blander religiøse referencer og shamanistisk metaforik i en hæsblæsende, neonfarvet genforhandling af forholdet mellem død og genopstandelse.
Hos Lehman Brothers er jagten på Moby Dick en af mange metaforer for kapitalismens selvdestruktion.
Dimittenderne fra Det Fynske Kunstakademi portrætterer en dystopisk samtid, men der er også healing og håb.
CAMPs Frederikke Hansen er del af kuratorteamet bag næste Documenta, mens Trampolinhuset bliver såkaldt lumbung-partner.
En sovjetisk healer fra fortiden dukker opp i Ayatgali Tuleubeks utstilling på UKS for å sette vår egen selvhjelpskultur i historisk relieff.
Både individet og nasjonen kjemper for integriteten i Wendimagegn Beletes utstilling på Landsforeningen Norske Malere.
Kirsten Ortweds usentimentale kunst fremstår som antitesen til en frygtsom samtid. Men hvordan bliver man kompromisløs kølner-sculptrice? Er der en opskrift?
Konstens frihet är kanske det allra mest störande – den allra mest stötande orättvisan – i ett genomreglerat demokratiskt samhälle.
Kunstkritikk modtager støtte af
