Pernille Albrethsen er redaktør for Kunstkritikk i Danmark. Født 1971, kritiker og redaktør. MA i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. Virker også som kunstkritiker på Weekendavisen.
Er låget røget af ketchupflasken? På toåret for #Metoo diskuteres der ligestilling og kønskvoter på et, vanligt rodet, men alligevel nyt niveau for den danske debat.
Det er egentlig en afdeling på Statens Museum for Kunst, men i årenes løb blev X-rummet en institution i sig selv.
Det danske kunstefterår står i Carsten Höllers tegn tilsat tyndhudet keramisk kjolekunst og et hospital for selvmedicinering.
Slægtskabet mellem vævningens koder og computerens algoritmer samt andre relationer mellem traditionelt håndværk og ny teknologi er fokus for den næste biennale i København.
Sommerens udstillinger byder på brystdyr med indbygget springvand i Vejle Fjord, og så ligger der snart en kæmpestor congolesisk træstamme i en skulpturpark nær dig.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi byder på formel skulptur, vægmaleri og postinternetkunst, men også på oprigtig kunstpædagogisk forsvarstale.
Christian Andersen fra København og Esperanza Rosales fra Oslo lancerer June på messeugen i Basel.
Statens Kunstfond uddeler i år fem treårige legater. Kristoffer Akselbo, Sidsel Meineche Hansen og Kasper Akhøj er blandt modtagerne.
Tyve år efter Cady Noland gik i kunstnereksil, popper hun pludselig op med en retrospektiv i Frankfurt.
Kunstkritikk relanceres med nyt design og en udvidet international udgave. Ny Carlsbergfondet har givet substantiel støtte.
Folketingsvalget nærmer sig, men det ændrer næppe på den rundtossede stil, som præger dansk kulturpolitik. En udstilling om EU og en retrospektiv med Sonja Ferlov Mancoba lover til gengæld godt.
I Kunstkritikks julekalender vælger vores egne skribenter og inviterede gæster det bedste fra kunståret 2018. I dag: redaktør Pernille Albrethsen.
Hvem bliver hørt i kunstlivet, i kønsdebatten og i samfundet? Den hvide mands system er tilsyneladende stadig styrende for diskussionen omkring køn og repræsentation.
Sandra Vake Olsens utstilling på Kunsthall Stavanger er en presis kommentar til det postdigitale fotografiets tiltakende autonomi.
I Cyprien Gaillards utställning på Accelerator dansar fascismens ängel för en evig sömn som är både vacker och önskvärd.
Charlottenborg undersøger billedpornografiens frigivelse med en perlerække af danske og internationale kunstnere. Det er ikke kunstens skyld, at bunkepulet skuffer.
Kunstkritikk modtager støtte af
