Pernille Albrethsen er redaktør for Kunstkritikk i Danmark. Født 1971, kritiker og redaktør. MA i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. Virker også som kunstkritiker på Weekendavisen.
Museerne fejrer rekordhøje besøgstal. Andre vil lukke Kulturministeriet. Det hænger på en måde sammen. Og så er institutionelle samarbejder blevet tidens løsen.
Årets tre bedste udstillinger er i dag udvalgt af Pernille Albrethsen, Kunstkritikks redaktør i København.
Bedre vilkår for kuratorer og etableringen af et kollegialt fællesskab er målet for Kuratorisk Forum.
Er låget røget af ketchupflasken? På toåret for #Metoo diskuteres der ligestilling og kønskvoter på et, vanligt rodet, men alligevel nyt niveau for den danske debat.
Det er egentlig en afdeling på Statens Museum for Kunst, men i årenes løb blev X-rummet en institution i sig selv.
Det danske kunstefterår står i Carsten Höllers tegn tilsat tyndhudet keramisk kjolekunst og et hospital for selvmedicinering.
Slægtskabet mellem vævningens koder og computerens algoritmer samt andre relationer mellem traditionelt håndværk og ny teknologi er fokus for den næste biennale i København.
Sommerens udstillinger byder på brystdyr med indbygget springvand i Vejle Fjord, og så ligger der snart en kæmpestor congolesisk træstamme i en skulpturpark nær dig.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi byder på formel skulptur, vægmaleri og postinternetkunst, men også på oprigtig kunstpædagogisk forsvarstale.
Christian Andersen fra København og Esperanza Rosales fra Oslo lancerer June på messeugen i Basel.
Statens Kunstfond uddeler i år fem treårige legater. Kristoffer Akselbo, Sidsel Meineche Hansen og Kasper Akhøj er blandt modtagerne.
Tyve år efter Cady Noland gik i kunstnereksil, popper hun pludselig op med en retrospektiv i Frankfurt.
Museerne fejrer rekordhøje besøgstal. Andre vil lukke Kulturministeriet. Det hænger på en måde sammen. Og så er institutionelle samarbejder blevet tidens løsen.
I Kjell Bjørgeengens utstilling på Galleri K er videosynthesizeren et skapende og sansende subjekt som former verden med oss, ikke bare for oss.
Nanna Debois Buhl opstiller en visuel model af astrofotografiets historie. Men den stramme abstraktion levner ikke meget plads til de kvindelige astronomer, der ellers trækkes frem fra glemslen.
Har kvinnliga konstnärer någonsin varit lika framträdande som i Sverige våren 2020?
Kunstkritikk modtager støtte af
