Pernille Albrethsen, f. 1971, kritiker, forfatter og redaktør for Kunstkritikk i Danmark. Cand.mag. i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. Virker også som kunstkritiker på Weekendavisen.
Transkaukasiske filmdigte, en science fiction-retrospektiv og en udstilling vævet af nervetråde. Det danske kunstefterår dirrer.
Besøgstal er ikke så uskyldig en størrelse, som det umiddelbart ser ud til.
Hvilke kollektive minder bevarer vi, og hvilke lader vi forsvinde i glemslen? I dette grumsede rum opererer gruppen coyote.
For hvis skyld er afgangsudstillingen? Studerende kritiserer Kunsthal Charlottenborgs nye publikumspris.
Katharina Sieverdings faible for fløjl og velour handler om hud og overflader og om celluloidens bløde filmkorn. Tidsånd eller en ånd fra tiden?
Klara Lidén er blevet professionel, kroppen er stærk og blikket hvast. Slår hun sig stadig, hvis hun falder ned fra den knivsæg, hun danser på?
Alt er geopolitik i Danmark i denne tid. Men ikke på kunstscenen, som byder på glamrock, madhappening og soloudstillinger med flotte internationale navne.
En ny fond, et krast essay og en hyldest til et geni, der endte som akavet reklame, optog læserne i 2025.
2025 var kosmologiernes år. Kunstkritikks redaktør i København elskede den skramlede, den rævesnu og den helt tyste.
Der mangler en langsigtet strategi for dansk kunst, mener Jakob Fenger fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.
Kunstkritikks julekalender ruller igen. Tænd lysene, sæt glöggen på blusset og dyk ned i julearkivet fra 2011 og frem til i dag.
Lutz Bacher ryster værker ud af ærmet på en uanstrengt måde, som er umulig at fake.
När Bonniers konsthall tar sig an Peter Weiss roman Motståndets estetik hamnar hans stora tema – klasskampen – märkligt nog i skymundan.
Malmö ska få ett nytt konstmuseum. Nybygget borde inspireras av dagens verksamhet i ett gammalt kasino.
Kirsten Ortwed har brugt et helt liv på at skubbe skulpturen ud på kanten. På Bornholm passer hendes kunst mistænkeligt godt ind.
Den omsorgsfulle vendingen risikerer at institusjonen tar kunstens plass.
