Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de vigtigste, skarpeste eller mest rørende i 2017? I Kunstkritikks julekalender bedømmes kunståret 2017 af vores egne skribenter og inviterede gæster. Den 16. i rækken er kunstnergruppen Superflex, som har hovedkvarter i København, men opererer i det meste af verden og for tiden er aktuelle med udstillingen One Two Three Swing! på Tate Modern, London.
UDSTILLINGER
Copenhagen Contemporary, København.
Copenhagen Contemporary har siden åbningen i sommeren 2016 vist et højt ambitionsniveau med mange både krævende og flotte udstillinger af international karakter og med betydelige udenlandske navne på plakaten, man sjældent ser tage plads på den danske kunstscene. I år kunne man blandt andet genopleve Christian Marclays fantastiske The Clock, 2010. København har brug for Copenhagen Contemporary, for vi har brug for alle ambitionsniveauer for udstillingssteder. Desværre har Copenhagen Contemporary altid været et projekt på lånt tid på Papirøen, da bygningerne desværre skal rives ned. Heldigvis har de ikke givet op hos CC, og efter forhandlinger er kunsthallen blevet bevilliget midler til varig kommunal støtte og skulle gerne genopstå i nye bygninger på Refshaleøen i en nær fremtid. Vedholdenhed er key!
Hvad gør kunst på hospitaler? KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge.
KØS sætter fokus på, hvilken forskel kunst kan gøre på hospitaler og hvor mangfoldigt den udfolder sig. I udstillingen kan man bl.a. opleve en 1:1 model af en patientstue, som den oprindeligt så ud, fra Poul Gernes’ omfattende udsmykning af Herlev Hospital fra 1968-76, hvor Gernes gennemtrumfet en bred og mangfoldig farvepalet, fremfor hospitalinstitutionernes normative, hvide vægge. Farveskalaen blev konstrueret ud fra rummenes placering i nord, syd, øst eller vest og med idéen om, hvordan farve påvirker vores humør og helbred – en slags «helende arkitektur». Kunstnerisk engagement i hospitalsprojekter bliver ofte nedprioriteret i realiseringsprocessen, når budgetterne bliver pressede. Udstillingen er derfor både relevant og vigtig til at kaste lys over, hvordan kunst og arkitektur i institutionelle rammer kan blive én og samme ting – og at det ene ikke behøver at udelukke det andet. Det er en diskussion, vi er direkte involveret i, da vi blandt andet er kunstneriske konsulenter (sammen med Toke Lykkeberg) på det fremtidige superhospital i Odense, og vi arbejder med hospitaler på de to franske øer La Réunion og Mayotte i Det Indiske Ocean.
Gillian Wearing, En rigtig dansk familie, Statens Museum for Kunst, Kunsthal Aarhus og Danmarks Radio. Kurateret af Jacob Fabricius
Projektet «En rigtig dansk familie» af Gillian Wearing kulminerede i 2017 med opsættelsen af den permanente bronzeskulptur af samme navn foran Statens Museum for Kunst. Det flerårige projekt var samarbejde med bl.a. Danmarks Radio og en bred vifte regionale museer, som skulle stille spørgsmål ved, hvad en «rigtig» dansk familie er. Konceptet fra Gillian Wearing er præcist og det fordrer en total lokal forankring og kontrol af den lokale partner uden kunstnerens videre involvering. Selvom det kan virke helt vanvittigt, at vi stadig i 2017 kan diskutere «danskhed» og hvad «rigtig dansk» er, så går debatten om indfødsretten højere end nogensinde før og identitetsfølelserne sidder helt uden på tøjet. Derfor er det også vigtigt, at en national institution, som Statens Museum for Kunst, tager et politisk standpunkt.
EVENTS
«Kæmp for alt hvad du har kært» – de studerende på Kunstakademiets protest mod centraliseringen af danske kunstuddannelser.
«Kæmp for alt, hvad du har kært» er både lyrikken til folkemelodien «Altid frejdig, når du går», men blev i efteråret 2017 også slogan til modstanden organiseret af de studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi mod et foreslag fra kulturminister Mette Bock om at sammenlægge samtligedanske kunstfaglige uddannelser. Rapporten mødte stor modstand blandt både elever og undervisere fra de kunstfaglige uddannelser. Den hurtigt organiserede protest fra Det Kgl. Danske Kunstakademi var både visuelt synlig i det offentlige rum og massivt til stede i den offentlige debat. Modstandens gennemslagskraft førte til at forslaget blev afvist. Man kan ånde lettet op. For nu. Men forandringerne kommer – modstand eller ej. Nu gælder det bare om at bruge den stemme, som allerede er blevet hørt, til konstruktivt at kunne definere disse kommende forandringer.
Artikel 13, EU Copyright-lovgning
Lige nu bliver der diskuteret reformering af EU Copyright-lovgivning, hvor mere end tusinde forskellige ændringer er blevet forslået, her i blandt artikel 13. Hvis artikel 13 bliver vedtaget ved udgangen af 2017, vil det betyde, at alt webindhold skal overvåges og filtreres af algoritmer – og potentielt også slettet, hvis materiale med copyright bliver opdaget i nyt indhold. Vi skulle hilse og sige nej tak til yderligere censurering af internettet. Læs yderligere om artikel 13 her.
Yael Bartana, What If Women Ruled the World, Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Filmby Aarhus i kollaboration med Manchester International Festival
Kunstneren Yael Bartana er kendt for at gøre brug af opdigtede scenarier for at undersøge spørgsmål fra den virkelige verden. I det helt særlige konferenceformat What If Women Ruled the World, som fandt sted sidste weekend i november i Aarhus, var scenografien som taget ud fra Stanley Kubricks Dr. Strangelove. I krigsrummet mødtes nogle af verdens skarpeste kvinder med forskellige ekspertiser (indenfor forsvar, aktivisme, politik med mere), for at løse den globale nødsituation. Kunst og virkelighed smelter i den grad sammen for at skabe et rum, hvor panelet af ekspertkvinder kan undersøge og afdække konsekvenserne af beslutninger taget af mænd. Skarpt, interessant og mere præcist kan det ikke gøres.
UDGIVELSER
Jumbo-temabog «Kunst eller?», Egmont Publishing.
Anders And, der bliver så døsig, at han falder i søvn, når han besøger Olafur Eliasons Weather Project på Tate Modern. What? I 2017 har vi på Superflex-kontoret været meget optaget af temaudgivelsen af jumbobogen «Kunst eller ?», som fortæller kunsthistorie til børn (og voksne) igennem Andeby-universet. Fordelt over 22 historier bliver man introduceret til både action painting, originalitetsbegrebet og en kunstbranche, der i høj grad lider af «kejserens nye klæder»-syndromet. Man kan da næsten heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, når der bliver namedroppet kunstnere som: Mikael Engel («den største skulptør»), Leonardi da Vupti og P.S. Røjser.Det er selvfølgelig langt fra den vigtigste udgivelse i år (og den udkom faktisk også i December ’16), men det er klart den mest underholdende!
Nettidsskriftet Kunstkritikk
Den danske redaktør for Kunstkritikk, Pernille Albrethsen, blev i 2017 hædret med Kunstkritikerprisen. Derfor synes vi, nepotisme og så videre til side, at det må være i orden at nævne kunstkritikk.dk som én af årets kunstudgivelser. Kunstkritikk formår stadig at generere kritisk og relevant indhold til kunstdebatten i Norden. Tak for det.
Citat: “Den hurtigt organiserede protest fra Det Kgl. Danske Kunstakademi var både visuelt synlig i det offentlige rum og massivt til stede i den offentlige debat. Modstandens gennemslagskraft førte til at forslaget blev afvist. Man kan ånde lettet op. For nu”.
Kommentar: I politik bruges såkaldte sonderinger og prøveballoner på en måde, der har mange lighedspunkter med interventionskunst, hvor man vil fremtvinge en reaktion hos institutioner eller grupper af personer, for at få en pejling af tingenes tilstand og for at skabe reaktion og eftertanke.
Som der rigtigt står, vil forandringerne komme, modstand eller ej. I den sammenhæng gælder det om konstruktivt at mobiliserede kræfterne for at opnå maksimal indflydelse i forandringsprocesserne. Godt tænkt Superflex.