Den seneste udvikling i sagen om den pludselig fusion mellem Kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg – som trådte i kraft for et par uger siden trods stærkt kritiske høringssvar fra flertallet af kunstfaglige råd og organisationer – handler om kunsthallens bestyrelse og dennes rolle i affæren. Den just afgåede kunsthaldirektør, Mark Sladen, blev i sin tid ansat af en bestyrelse med høj kunstfaglig troværdighed (af blandt andre kunstneren Ingar Dragset og CPH:Dox’ festivaldirektør Tine Fischer). Og udover bestyrelsesformand Michael Nellemanns indledende opbakning til sammenlægningen – altså før arbejdsprocessen for alvor gik i gang – har man ikke siden hørt bestyrelsen udtale sig i forhold til sagen, der, som bekendt var medvirkende til Sladens afgang. Det har sin forklaring, hvilket fremgår i en artikel af 21. september på dagbladet Politiken, som har fået aktindsigt i den korrespondance mellem Kulturministeriet og bestyrelsen, som pågik i perioden mens forhandlinger stod på. Her fremgår det tydeligt, at et flertal i bestyrelsen ikke mente at der var perspektiver i fusionen, som viser sig at være planlagt uden de yderligere langstrakte tilskud til kunsthallen, som både bestyrelse, kunsthaldirektør og Kunstakademiets rektor tidligere havde anbefalet skulle til for at sikre en langsigtet løsning.
I Politikens opsummering af korrespondancen fra bestyrelsesformanden siges det: «Han skriver desuden, at et flertal i bestyrelsen mener, at Charlottenborg er på vej ind i en administrativ, kunstnerisk og økonomisk blindgyde, og beskriver ministeriets planer som ‛et Mickey Mouse-plaster på et åbent benbrud’». I forlængelse heraf trak bestyrelsen sig fra samarbejdet, skriver Politiken i samme artikel.
Som Kunstkritikk allerede 13. september kunne dokumentere har de høringssvar, som Kunstkritikk fik aktindsigt i, understreget en stærk kritisk reaktion fra næsten samtlige kunstfaglige råd og organer i Danmark, herunder Akademiraadet, Charlottenborg Fonden, Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Organisationen af Danske Museer, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Majoriteten af disse har desuden været kritiske over for den korte høringsfrist, som tilmed foregik i sommerperioden, hvilket er påpeget i flere af svarene.
Politikens nye oplysninger viser altså, at bestyrelsen også kan regnes til gruppen af implicerede som ikke kunne forsvare fusionen på det forelagte grundlag.
Tilbage står rektor Mikkel Bogh og Kulturminister Uffe Elbæk, som stadig forsvarer fusionen. Sidstnævnte udtaler med sin vanlige afsporende retorik til Politiken: «Mit udgangspunkt er, at man skal afstemme sine kunstneriske forventninger efter den givne økonomiramme. Udfordringen har været, at man har haft store og flotte ambitioner om en international kunsthal, og så har den ambition mødt virkeligheden – både i forhold til, at det har været svært at rejse sponsorindtægter, og at der ikke har været det store publikum.»
«Afstemme kunstneriske forventninger» – det er vel det alle, inklusive direktør og bestyrelse, har prøvet at gøre? Og hvem er det «man», som har haft flotte ambitioner, men som ikke for alvor har villet understøtte projektet, hvis ikke det er Kulturministeriet? Igen må man konstatere at den sære hallucination lever videre – en påstået drøm om en international kunsthal, som ingen er interesseret i – mindst af alt, synes det, Kulturministeren. Han vil af en eller anden grund bare ikke melde klart ud og nærer derfor hallucinationens fortsatte spøgen.
Kunsthal Charlottenborgs bestyrelse – opløst i forbindelse med fusionens ikrafttrædelse 10. september – bestod af: Michael Nellemann (formand), Museumsdirektør, Nivaagaards Malerisamling; Tine Fischer, Festivaldirektør, CPH:Dox; Lars Kirdan, Direktør, SAS Institute; Jesper Nymark, Adm. Direktør, Copenhagen Post; Katya Sander, Professor, Kunstakademiets Billedkunstskoler; Åsa Sonjasdotter, Kunstner.
