2. december

Kunstkritikks Louise Steiwer tænker tilbage på et år med dagbøger forseglet i bronze og et tvivlsomt natursyn camoufleret af romantiske landskaber.

Tora Schultz, Disclose, 2024, Sekretær (krydsfinér, mdf, mahognibejdse). Foto: Jan Søndergaard.

Tore Schultz, File, Palace Enterprise, København

Der var mange ting at elske ved Tora Schultz lille, stramme udstilling. For et skrivende menneske, som jeg selv, er en af dem, hvor præcist hun bruger sprogets magt i sine ellers skulpturelle værker. En sekretær, et opbevaringsmøbel, stod med alle skuffer åbne, mens de dagbøger, den havde indeholdt, hang som lukkede bronzestykker på væggene. Hemmelighederne var brændt væk i støbningen, nu mere hemmelige end nogensinde før, mens den strippede/-ende sekretær stod helt blottet og klar til at parere ordre.

Installation view, Julia Selin, Julia Selin knows nothing about the trees, Matteo Cantarella, 2024. Foto: Courtesy the artist & Matteo Cantarella.

Julia Selin, Julia Selin knows nothing about the trees, Matteo Cantarella, København

Og nu vi er ved sprog, så går prisen for årets bedste titel til svenske Julia Selin for en udstilling hos Matteo Cantarella: Julia Selin knows nothing about the trees. En serie store, mørke malerier i ulmende rødlige nuancer af en slags træer, eller måske snarere træets aura, dets energi eller dets skellet i en slags sitrende røntgenbillede. Selin benytter sig af en teknik, hvor hun fjerner det tykke lag af maling fra de figurative områder, så værket ender som et omvendt relief. Et fraværende træ, som vi ikke kan trænge ind i – for Julia ved som bekendt ikke noget om træer.

Installation view, Brian Kure, Nordic Waste, AGA, København, 2024. Foto: Brian Kure.

Brian Kure, Nordic Waste, AGA, København

I et kælderrum under atelierfællesskabet AGA havde Brian Kure skabt en lille genistreg af en udstilling bestående af temmelig tvivlsomme malerier. Værkerne, en slags kitschede landskabsmalerier i tunge guldrammer, var købt på den auktion, der fulgte konkursen på jordrensningsselskabet Nordic Waste og fortalte en paradoksal historie om natursynet i det skandaleramte selskab. Men med al deres sublime idyl fortalte de også om, hvordan den grønne kapitalisme, vi drømmer om skal redde såvel klima som statsbudgetter, måske ikke er mere værd end en flok malerier, der ser ud som om, de er købt på Temu.

Louise Steiwer er skribent på Kunstkritikk. Hun er uddannet kunsthistoriker og har bidraget til en række publikationer, senest til monografien om Apolonia Sokol, udgivet af Forlaget Aftryk.