Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de skarpeste, skønneste eller mest skelsættende i 2018? I Kunstkritikks julekalender bedømmes kunståret af vores egne skribenter og inviterede gæster. Den 23. i rækken er kurator Jacob Fabricius, som er kunstfaglig direktør på Kunsthal Aarhus og også driver forlaget Pork Salad Press. Fabricius er kurator på den retrospektive udstilling med Superflex, som for tiden kan ses på MOAD i Miami.
UDSTILLINGER
Becoming Animal, Den Frie, København. Kurateret af Claus Carstensen.
En utrolig kompleks, informativ og nærmest sakral udstilling, hvori eksistentielle temaer omkring isolation, død, meningsløshed, religiøsitet og frihed blev sat op overfor hinanden. Carstensen bevæger sig ubesværet igennem en kunsthistorisk, transhistorisk og -tematisk epidemi af værker, der smitter hinanden og bevæger sig igennem tid, sted og rum; fra renæssancen, symbolismen, surrealismen og frem til samtidskunsten. Det krøllede arkiv, der findes i Carstensens hjerne foldes ud i denne udstilling, og det var en god oplevelse. Jeg får lyst til at sammenligne Becoming Animal med en anden fantastisk arkivisk udstilling fra i år, nemlig Anselm Franke og Tom Holerts Neolithic Childhood. Art in a False Present, c. 1930 på Haus der Kulturen der Welt, Berlin.
Arthur Jafa, A series of Utterly Improbable, Yet Extraordinary Renditions, Julia Stoschek Collection, Berlin.
Denne udstilling risede tydelige spor i min hjerne. Jafas videoværker er en billedstorm af de helt store. Det er så overvældende, at man taber pusten. Jeg ved heller ikke helt, hvordan videoerne kan rubriceres, men de er som et social-realistisk-politisk-populær-kulturelt-undertrykkelse-mash-up-mix af afro-amerikansk kultur.
Divided We Stand, Busan Biennale. Kurateret af Cristina Ricupero, Jörg Heiser og Gahee Park.
Busanbiennalen var på mange måder en fornøjelse. I titlen var kløften, afstanden, sammenholdet eller polariseringen i mellem befolknings- og interessegrupper, lande osv tilstede, og udstillingen bearbejdede temaet både lokalt (relationen mellem Nord- og Sydkorea) og globalt. De store linjer var trukket godt op i udstillingen – mange fine snit og sammenstillinger af værker og temaer, men også plads til pauser og lommer af forundring. Som kurator, der kigger på mange udstillinger, var det en sjælden fornøjelse at opleve en stor, velafbalanceret kuratorisk og installatorisk gennemført gruppeudstilling. Dem er der desværre alt for få af. Før man kom ind på selve udstillingen skulle man igennem Eva Grubingers groteske og irriterende værk Crowd (2007) med de lufthavnsagtige Tensa-barrierer sat op i rækker. Når man endelig var kommet igennem nåede man til stemmen og de hypnotiske togskinner i introen til Lars von Triers film Europa (1991). En banal, men elegant måde at bevæge sig tematisk og kuratorisk ind i en udstilling.
EVENTS
Revolution, Teater Sort/Hvid, København. Instrueret af Christian Lollike.
Lollike formår at skabe et nyt teater, hvor diverse tricks og dramatiske effekter bruges til at lave et levende og politisk teater.
Goodiepal and Pals, Spanien 19C, Aarhus.
Goodiepal and Pals er vendt tilbage til Danmark efter to år i Serbien, hvor de boede og hjalp flygtninge. På Spanien 19C lavede de koncert og delte ud af deres erfaringer i en sammenkogt ret, der hele tiden boblede over, af lydeksperimenter, poesi og politisk foredrag.
The Breeders, koncert på Voxhall, Aarhus
The Breeders er tilbage efter 10 år med en nyt album, hvilket betyder at de igen spiller live koncerter rundt omkring. Jeg så dem på Voxhall i Aarhus og hold nu op hvor er de dér hvide amerikanske forstadsdamer fantastiske på scenen. Der er så meget kuk under den emhætten, at det gør helt ondt. Hvis jeg skal dø af et epileptisk anfald håber/regner jeg med, det sker, når Kim Deal forsøger at finde guitarpedalen på scenen.
UDGIVELSER
Olga Ravn, De Ansatte, Gyldendal
Ravns sci-fi-roman var prikken over i’et på Lea Guldditte Hestelunds udstilling Consumed Future Spewed Up as Present. På Overgaden skabte Hestelund et helstøbt, intimt, poetisk, klinisk, kropsligt/ikke-kropsligt og udfordrende univers, hvori Ravns roman passede perfekt. De Ansatte består af en serie vidneudsagn fra besætningen på rumskibet «det sekstusinde skib». Forholdet imellem mennesket og menneskelignende/ikke-mennesker/maskiner bliver behandlet på en subtil måde. Det er god science fiction, som sammen med udstillingen skabte en interessant metamorfose mellem ordet og det visuelle.
Judith Hopf, A Reader, After 8 Books.
A Reader blev produceret i forbindelse med Hopfs udstilling Slepping Stairs på KunstWerke, Berlin (som resten af 2018 kan ses på Statens Museum, København). Jeg har fulgt Hopf gennem mange år, og jeg er vild med hendes tilgang til skulptur, skala og rum. De indbyggede sociale referencer og kritikken af vores til tider ansigtløse, moderne normative liv er altid tilstede som en øjenåbner i hendes værker.
Pernille Abd-El Dayem, June, Gyldendal.
En kontant og samtidig drømmende historie i et simpelt, morsomt, finurligt registrerende sprog. June er fyldt med poetiske stakato-agtige socialrealistiske fortællinger, forelskelser, fascinationer og indkredser betydningen i små hverdagshandlinger. Bemærk også Hannah Heilmanns fine cover.
Læserindlæg