Under overskriften «Samtidskunstfestival evalueret: ros og rum til forbedringer» udsendte Statens Kunstråd 4. april en pressemeddelelse, som opsummerer de eksterne evalueringer af Copenhagen Art Festival 2012.
De kunstfaglige vurderinger af festivalen, som fandt sted i efteråret på fem af byens kunsthaller (Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden, Kunstforeningen Gl. Strand og Kunsthal Nikolaj), er foretaget af Sara Arrhenius, direktør for Bonniers Kunsthal i Stockholm; Esa Nickle, Managing Director for Performa i New York; og Simon Sheikh, selvstændig kurator og kritiker. Rapporten er sammenfattet af evalueringsansvarlig Ann-Sofie Nielsen Gremaud.
Generelt roses kunsthallernes indsats. Rapporten citerer Simon Sheikh: «I think that the festival was a good challenge to the five institutions, and that they rose to the occasion individually». Der er også ros til den overordnede sammenhæng mellem de individuelle udstillinger, det overordnede tema og det offentlige rum. «In my opinion, it is exactly such a plethora of different approaches that can raise the profile and possibility of contemporary art in society, and as such I would rate the festival a formal success», skriver Sheikh. Det bemærkes dog også at enkelte performances ikke fremstod som effektive i det omgivende byrum, samt at aktiviteterne udenfor kunsthallerne generelt var spredt på for mange lokaliteter, og i nogle tilfælde svære at lokalisere. Overordnet fremhæves det at festivalen og dens bredde tema som community/fællesskab, «kunne have haft gavn af strammere fælles kuratorisk styring og redigering».
Hvad angår de enkeltstående udstillinger, så roses programmet for «at muliggøre flere forskellige former for interaktion med kunsten og beskuerfællesskaber, som inkluderer ILOVIT, de teoretiske seminarer og talks samt de forskellige udstillinger». Esa Nickle foretrækker de udstillinger som sammenstiller to kunstneres værker (Overgadens soloudstillinger med Hito Steyerl og Yorgos Sapountzis, samt Charlottenborgs ditto med henholdsvis Joachim Koester og Ruth Ewan), fremfor gruppeudstillingerne (Den Frie, Nikolaj Kunsthal og Gl. Strand). Også Sara Arrhenius roser soloudstillingen med Koester: «For me the inclusion of a large solo presentation with the Danish artist Joachim Koester at Charlottenborg added an interesting and surprising break with the conventional survey mode of the festival format». Rapporten anfører at Sheikh «ikke ønsker at foretage konkrete bedømmelser af enkelte udstillinger eller kunstnere». Dette er lidt ærgerligt, da han som eneste danske kurator blandt evaluatorerne og med indgående kendskab til scenen og institutionerne måske tydeligst ville have kunnet leveret en mere dybdegående vurdering af de enkelte udstillinger i forhold til institutionernes historie og specifikke vilkår.
Festivalens overordnede tema om fælleskab kommenteres af Nickle således: «As a curatorial premise, community is a concept that can be too easily applied to everything and anything, leading to a confusion of emphasis and focus as evidenced by the very forced panel discussion about artists who ‛work with communities’ at Loppen». Sheikh mener også at helhedsindtrykket kunne have haft gavn af en højere grad af interaktion og forbindelse imellem de forskellige aktiviteter, men anerkender også at: «it would seem that the purpose was to present something multi-facetted rather than a single vision, that as horizontal in its structural and curatorial form rather than punctual». Arrhenius peger på, at festivalen kunne have nydt godt af flere mindre og eksperimentelle kuratoriske initiativer. Arrhenius bemærker desuden at institutionerne overvejende har valgt veletablerede kunstnere, og «peger på, at det kunne have været interessant at inkludere flere kunstnere i begyndelsen af deres karriere. Dermed ville publikum have en oplevelse af, at kunne opdage nye navne i en kontekst, hvor der også udstilles velkendte værker».
Endvidere lyder det i pressemeddelelsens opsummering at «de kunstfaglige ambitioner har hvilet på et bæredygtigt fundament både hvad angår økonomistyring og ledelses- og organisationsform. Der har været et godt samspil mellem kunsthallerne, festivalsekretariatet og bestyrelsen, den økonomiske ramme er blevet overholdt, og festivalen har haft god gennemslagskraft i forhold til sponsorer og fonde». På det organisatoriske plan konkluderes det, at det har «krævet mange ressourcer at køre en driftsikker organisation i stilling. Og selvom festivalens kuratering betegnes som succesfuld, peger evalueringerne på nødvendigheden af at placere det kuratoriske ansvar på færre hænder – eventuelt hos en international gæstekurator, der også kan højne festivalens synlighed i udlandet både markedsføringsmæssigt og kunstfagligt. Endelig bør festivalens profil være klarere og opdragsgiverne skal gøre sig klart, at det har stor betydning for festivalens mulighed for at bide sig fast i publikums bevidsthed, om den finder sted hvert andet, tredje eller fjerde år».
Festivalens samlede budget var på ca. 17 mio. kr. Heraf kom 6,7 mio. kr. fra Statens Kunstråd; ca 6,7 mio. kr. kom fra andre fonde, mens kunsthallernes egenfinansiering var på omkring 3,5 mio. kr. Det er endnu uvist om der kommer en ny samtidskunstfestival i København. Det bliver op til det nye billedkunstudvalg, som indsættes januar 2014, samtidig med at Statens Kunstråd omlægges og kunststøtteordningen får ny struktur.
Den sammenfattede rapport af de kunstfaglige såvel som administrative evalueringer kan læses her: Ekstern faglig evaluering af Copenhagen Art Festival – Kvadriennale for samtidskunst.
