Omkring 1996
Esben Weile Kjær har en fest i en udstilling, som viser hvordan fælles historie reduceres, når kunsten integreres i selvrealisering og oplevelsesøkonomi.
Esben Weile Kjær har en fest i en udstilling, som viser hvordan fælles historie reduceres, når kunsten integreres i selvrealisering og oplevelsesøkonomi.
Når kunstnere gestikulerer, forskydes kunstværket fra sine vante rammer – og genpotenseres. Imens er den fysiske gestus blevet et grundelement i den taktile kapitalismes deltagelsesfestival.
Der er desværre grund til at tro, at ikke alle kender til ambivalensmaskinen Albert Mertz. Derfor er Mertz om Mertz den vigtigste kunstbog som udkommer i Danmark i år.
Ifølge Carolyn Christov-Bakargiev var Documenta 13 «gestikuleret», ikke kurateret. Men gestussen er et tvetydigt greb som både påkalder fremtiden og opløser formen – og som drejer sig om at anvende symbolsk magt på overraskende måder.
Man føler sig tæt på den kunsthistoriske scene of the crime i OEIs temanummer om konceptkunst i Sverige.
2026 framstår Isa Genzkens assemblage som uppriktigt vackra ikoner. Skönheten blir något att hålla fast vid när världen inte längre kan greppas.
– Det är lättare att få syn på det mänskliga i USA, för folk är så jävla utlämnade, säger Tova Mozard, vars film om Hollywoodstatisten Russ har premiär imorgon.
– For folk som bor ved grensen er Russland og tingene som skjer i Arktis alltid i synsfeltet, sier Evgeny Goman, festivalleder for Barents Spektakel.
Velprøvde tema til tross, gruppeutstilling på Bergen Kunsthall får mye ut av sin reise til jordens indre i Niels Klims fotspor.