Omkring 1996
Esben Weile Kjær har en fest i en udstilling, som viser hvordan fælles historie reduceres, når kunsten integreres i selvrealisering og oplevelsesøkonomi.
Esben Weile Kjær har en fest i en udstilling, som viser hvordan fælles historie reduceres, når kunsten integreres i selvrealisering og oplevelsesøkonomi.
Når kunstnere gestikulerer, forskydes kunstværket fra sine vante rammer – og genpotenseres. Imens er den fysiske gestus blevet et grundelement i den taktile kapitalismes deltagelsesfestival.
Der er desværre grund til at tro, at ikke alle kender til ambivalensmaskinen Albert Mertz. Derfor er Mertz om Mertz den vigtigste kunstbog som udkommer i Danmark i år.
Ifølge Carolyn Christov-Bakargiev var Documenta 13 «gestikuleret», ikke kurateret. Men gestussen er et tvetydigt greb som både påkalder fremtiden og opløser formen – og som drejer sig om at anvende symbolsk magt på overraskende måder.
Man føler sig tæt på den kunsthistoriske scene of the crime i OEIs temanummer om konceptkunst i Sverige.
Tracey Emins kunst er muligvis selvoptaget og banal, men hendes usentimentale livsværk er en nødvendig påmindelse om, at det private stadig er alment.
Sung Hwan Kims mangfoldige udstilling på Bergen Kunsthall giver tidvis følelsen af at man bevæger sig inde i et Excel-ark.
Løgnaktig utstilling knabber tidsånden på Christian Torp.
Han skojar med nordiskt svårmod, men det lyfter inte.