1. december

Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste? Kunstner Stense Andrea Lind-Valdan giver sine bud.

Kathrine Ærtebjerg, De tusind gaaders sted, installation view, Brandts Kunstmuseum, Odense, 2021. Foto: David Stjernholm.

Kathrine Ærtebjerg, De tusind gåders sted, Kunstmuseum Brandts, Odense

Efter at have vandret blandt de utallige fantastisk stærke, sælsomme værker og være nået til de inderste kamre i De tusind gåders sted, står det klart, at Ærtebjerg er en ualmindelig stærk maler med fuld kunstnerisk integritet. Ingen kompromiser, men masser af nysgerrighed. Ærtebjergs motivverden er fragil og klar, syret og voldsom. Hendes farvekompositioner er på samme tid elegante og oplagte, absurde og fandenivoldske, klare og skarpe så blodet drypper fra øjnene. Eller de fanger alt, man bærer med sig i deres drømmefangertåge. Værkerne ser dig med deres mørke øjne, smiler måske lidt… De er harpyer, livgivende og dødsensfarlige.

Casper Roshan Koch Hughes, Gaze (1), 2020. 65 x 61 cm. Akryl på ikke-opspændt lærred. Foto: Amanda Hestehave.

Casper Roshan Koch Hughes, En verden indeni en verden, Eks-Rummet på Prags Boulevard, København

Det indbyrdes forhold mellem maleriske problemstillinger og personlige forestillingsverdener blev smukt udfoldet i Hughes’ udstilling, som bestod af ganske få malerier på løst lærred spændt direkte op på væggen, samt karikeret bemalede, stiliserede mannequinhoveder sat op på hyldeknægte og den danske nationalsang oplæst på hindi. Udstillingen kredsede om identitet og kulturarv, formet i en slags naivistisk-humoristiske kompositioner, en form for mega-miniaturemaleri. Men også om formelle spørgsmål, som fx hvor slutter et motiv og hvor begynder det? Med underfundig humor og uprætentiøs åbenhjertighed (den medfølgende pressetekst var vidunderlig) formåede Hughes at fremvise sit maleriske eksistentiale med ganske få, præcise greb.

Simone Aaberg Kærn, Micro-Global Performance #1 (Open Sky), 2002. Foto: Magnus Bejmar © Simone Aaberg Kærn / VISDA.

Simone Aaberg Kærn i Efter Stilheden – kunstens kvinder tager ordet, Statens Museum for Kunst, København

Blandt de mange vigtige værker, der var at finde på udstillingen, fandt jeg Simone Aaberg Kærns filmværk Smiling in a Warzone (2006) særligt stærkt. Med hjertet i halsen og tårerne i frit fald fulgte jeg rejsen hele vejen fra Danmark til Afghanistan, hvor en ung kvinde, Farial, drømmer om at lære at flyve. I en flyvende blikspand overskrider Kærn krigens, kommunikationens og tyngdekraftens grænser. «At flyve», siger Kærn til Farial, «er bare at løfte sine vinger og gøre det. Du kan flyve!». Pludselig slog det mig, at Simone Aaberg Kærn er kunstverdenens og feministernes Peter Pan.

– Stense Andrea Lind-Valdan er kunstner, bosat i København og en af Kunstkritikks faste skribenter. For tiden aktuel på udstillingen Kameraet og os på Den Nationale Fotosamling, Det Kongelige Bibliotek og arbejder desuden på en fotobog, der udkommer i 2022.

Se de øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her.