5. december

Nostalgi, pop og englevinger. Kunstner Esben Weile Kjær udpeger kunsten, som 2022 skal huskes for.

Johan Bech Jespersen, Paparazzi #1-3, Den Anden Side, København.

Johan Bech Jespersen, Paparazzi #1-3, Den Anden Side, København

Natklubben Et Andet Sted er flyttet ind under københavnerklassikeren Palads og har skiftet navn til Den Anden Side. Det er i sig selv smukt, at der er åbnet en technoklub med et stort Funktion-One-lydsystem under den ikoniske Poul Gernes-udsmykkede art deco-biograf. Og det virker også til, at den nye klub har billedkunstneriske ambitioner. I hvert fald er der allerede et meget vellykket værk lavet til stedet. Jespersens Paparazzi #1-3 består af tre meget store, blanke aluminiumsplader med sorte silketryk af blitzlys. Værkerne fanger på bombastisk vis tre flygtige lysglimt og peger på øjeblikket eller følelsen af at blive blændet og foreviget. Der er en form indlagt nostalgi i værket, som jeg synes er meget præcis netop på en natklub. 

Immaculate Heart College Art Department, ca. 1955. Foto: Fred Swartz. Courtesy of the Corita Art Center Los Angeles, corita.org

Sister Corita, Someday is Now, Nivaagaards Malerisamling, Nivå. Kurateret af Danh Vo 

En vidunderlig udstilling med popkunstner og katolsk nonne Sister Corita, som ikke er til at komme uden om. De poppede og politiske/aktivistiske værker virker for mig ekstremt relevante netop nu. Sammensmeltningen mellem kapitalismens billedsprog, religion og satire på de enkle trækonstruktioner, som værkerne hang på, var dejligt åben og fuld af livsglæde.

Heine Klausen, Hell is Where I Belong, Copenhell, København.

Heine Klausen, Hell is Where I Belong, Copenhell, København. Del af Længsel, kurateret af Sophie Hjerl og Jette Ellgaard

Som en del af en landsdækkende gruppeudstilling udstillede Heine Klausen Hell is Where I Belong på metalfestivalen Copenhell. Værket er et stort skulpturmøbel i beton med englevinger, en masse kranier og titlen placeret i midten. Festivalgæster satte sig og bældede dåseøl på den, og selvom den egentlig faldt ret naturligt ind i den omgivende æstetik, så havde den alligevel en sårbarhed eller eftertænksomhed over sig, som fik mig til at stoppe op og føle efter.

– Esben Weile Kjær er kunstner, bosat i København og aktuel med performanceinstallationen HYPER! på The Bas Fisher Invitational, Miami. Til februar åbner udstillingen BUTTERFLY!, Weile Kjærs kuraterede iscenesættelse af kunstmuseet Arkens samling.

Se de øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her