Statens Kunstfond har for nyligt offentliggjort de ti konsulenter, der er udvalgt til at kickstarte en ny pulje inden for kunst i offentligt rum. Tiltaget skal «sikre professionalisme og ensartethed i rådgivningen og erfaringsudveksling og vidensopsamling på tværs af de statslige bygherrer», som det hedder i pressemeddelelsen.
Tidligere har Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst løbende udpeget konsulenter til de offentlige byggeprojekter, der er omfattet af kunstcirkulæret. Ved i stedet at etablere en puljeordning optages konsulenterne for fire år af gangen i en ressourcebank, som byggeaktørerne kan trække på. Samtidig er det tanken, at der bliver skabt mere transparens omkring hvem, der bliver udpeget til opgaverne.
Sidstnævnte ikke uden grund, for jobbet som kunstkonsulent opfattes som en indflydelsesrig position, og det er da også blevet kritiseret, at der blandt de ti udvalgte til posten kun er to udøvende kunstnere. «Det er en helt forkert vej at gå, hvis staten nu skruer ned for brugen af kunstneres kompetencer i de rådgivnings- og dialogforløb, som er centrale for at skabe velfungerende kunst i store statslige byggeprojekter,» udtaler formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, på forbundets hjemmeside.
Ud af 82 ansøgere til puljen var der 40 med akademisk baggrund, 25 var billedkunstnere og resten arkitekter, designere og fra andre faggrupper.
De ti nye kunstkonsulener er: Francesca Astesani, Charlotte Bagger Brandt, Marie Dufresne, Henrik Jørgensen, Jesper N. Jørgensen, Trine Møller Madsen, Marie Markman, Lone Schubert, Lotte Boesen Toftgaard og Mette Woller.
Iblandt er en del erfarne kuratorer og rådgivere inden for kunst i offentligt rum – flere med ben i den underskov af specialiserede kuratorkollektiver og mikrobureauer, som de senere år er vokset frem, såsom South into North (Francesca Astesani), In Situ (Trine Møller Madsen), Umage (Lotte Boesen Toftgaard) og Råderum (Charlotte Bagger Brandt). De kuraterer i byrummet, yder rådgivning og implementerer kunststrategier for såvel offentlige som private byggeaktører og er som små freelanceinitiativer gået forrest i arbejdet med at opbygge en faglighed og etablere et vidensfelt, der længe har haltet efter.
Foreløbigt har Statens Kunstfond afsat 50.000 kr. årligt til den nye konsulentpulje, som dækker udgifter til kompetenceudvikling og videndelingsmøder. På spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for en opprioritering af rådgivningen inden for kunst i offentligt rum, svarer Søren Taaning, formand for Legatudvalget for Billedkunst:
– Det er et felt i rivende udvikling, som har ændret sig markant gennem de seneste 15-20 år. Der er kommet nye praksisser til og nye måder at arbejde på. Blandt andet betyder det, at kunstneren ikke længere kommer ind til sidst for at male en væg, men i højere grad bliver inddraget på et tidligt stadie i byggeprocesserne og i samarbejdet om selve byggestrukturen. Det kalder på et skærpet fokus på rådgivningen, og endelig har vi imødekommet brugerne, som har efterlyst en mere præcis beskrivelse af kompetencer og opgaver for konsulenterne.
Hvad er det for specifikke kompetencer?
– Der er både en kuratorisk og en styrings- og procesmæssig dimension i arbejdet som konsulent. Brugerne efterspørger derfor en lang række af kompetencer inden for produktion af kunst i offentlige rum og projektfacilitering. Det er jo ikke noget, vi har en egentlig uddannelse i herhjemme, men en faglighed man må tilegne sig learning by doing. Over de seneste år er der opstået en række småbureauer, som arbejder meget målrettet med kunst i offentligt rum og som er i fuld færd med at samle en masse viden. Tilsvarende har man ikke set, at kunstnere har været ude og manifestere sig lige så tydeligt på det her felt. Men det tror jeg er noget, som vil ændre sig.
Hvad har I baseret udvælgelsen af konsulenterne på?
– Vi har først og fremmest været optaget af, at de nye konsulenter havde de rigtige kompetencer til at sikre den bedste rådgivning af både kunstnerne og brugerne. Det viste sig så, fandt ansættelsesudvalget, at der var flere med en anden baggrund end kunstner, der levede op til det. Men eftersom der nu er skabt klarhed om de nødvendige kompetencer, vil vi gerne bidrage til, at der kommer fokus på efteruddannelse for kunstnere. Her vil man måske kunne anvende noget af den viden, vi samler ind fremover og være med til at sørge for, at også kunstnerne får de kvalifikationer, der skal til for at bestride jobbet som konsulent.
