Skulle man i løbet af sommeren komme forbi Halifax, hovedstaden i den østcanadiske provins Nova Scotia, vil jeg anbefale, at man lægger vejen forbi Maud Lewis’ hus.
Det lille, undselige træhus, hvor hun boede med sin mand det meste af sit liv, lå oprindeligt tæt ved landevejen i Marshalltown, men har siden 1998 befundet sig ca. 2,5 times kørsel derfra på The Art Gallery of Nova Scotia, regionens stolte kunstmuseum, der ligger i downtown Halifax i et tidligere posthus.
Lewis (1903-1970) havde ingen kunstnerisk uddannelse, og jeg må indrømme, at jeg indtil mit besøg for nylig aldrig havde hørt om hende. På museet hyldes hun imidlertid som Canadas «iconic folk artist». At de har fået fingre i hendes hus og kan udstille det permanent er lidt af et scoop forstås. Sikkert er det i hvert fald, at det var lidt af en øjenåbner for mig.
Det slidte, hvidmalede hus, der hverken havde indlagt vand eller elektricitet, vidner nok om parrets fattige tilværelse men især om Lewis’ nærmest maniske malertrang: Bortset fra det rå, slidte trægulv har hun med rolige penselstrøg bemalet næsten hver overflade og krog i huset: fra vaskebrættet og det store, tunge jernkomfur over brødkassen og tedåsen på køkkenbordet til kommoden, skabene og trappetrinene, der fører op til førstesalen. Selv væggenes mønstrede tapet er blevet underlagt hendes kulørte palet, og hun har malet blå, gule og lyserøde tulipaner direkte på nogle af vinduerne, som en hilsen til forbipasserende.
I slutningen af 1940erne begyndte Lewis at sælge sine værker til turister og andre, der kom forbi huset ved Highway 1; håndkolorerede postkort, bemalede sten og skaller fra stranden og små malerier, der gik for 2-3 dollars stykket.
70 år senere og mange år efter hendes død blev hendes maleri Portrait of Eddie Barnes and Ed Murphy, Lobster Fishermen fundet hos en marskandiser og solgt på auktion for 45.000 dollars. Lewis er big business, og i museets butik har de travlt med at sælge tekrus, forklæder, sæber og plysdyr med hendes velkendte motiver: katte med stirrende øjne, dådyr i skovbrynet, oksekærrer i marken, både på havet. Det er perfekte Halifax souvenirs, men jeg nøjes med mindet om selve huset, Maud Lewis’ absolutte hovedværk.
Henriette Bretton-Meyer er kurator ved Kunsthal Charlottenborg i København, hvor hun senest har kurateret udstillingen «Europa Endlos». I perioden 2006-12 var hun kunstnerisk leder ved Overgaden Institut for Samtidskunst, København.
