Efterårets udstillingsprogrammer står i fuld flor i denne uge. Mest frodigt ser det ud blandt kvindelige kunstnere – de helt unge og de oversete.
Aia Sofia Coverley Turan gør det ordløse poetisk, når hun støber flygtige minoritetshistorier i tungt metal.
Hvad sker der, hvis vi fjerner økonomiske argumenter fra det sprog, vi bruger om kunstens betydning? Til onsdagens arrangement på Christiansborg var svaret, at debatten kan blive lidt luftig.
Alting er sammenfiltret og fritvoksende i Annette Messagers første danske soloudstilling. Ikke mindst det besværlige begær.
Alt bevæger sig på Copenhagen Contemporary. Men bevægelse er som bekendt relativ, når man ikke selv kan stå stille.
Inuuteq Storch bliver den første kunstner fra den nordatlantiske del af rigsfællesskabet, der repræsenterer Danmark på Venedigbiennalen.
Astrup & Bordorffs teaterstykke Til Tjeneste er fodformet velfærdssatire; underholdende og skarpt, men uden duoens vanlige sans for glimmer og magi.
Statens Kunstfond uddeler i år fem treårige arbejdslegater. Dina El Kaisy Friemuth, Jules Fischer og Jessie Kleemann er blandt modtagerne.
I Odense trækker Aka Høegh ekspressive linjer mellem grønlandsk mytologi og postkolonial identitet. Det handler om altings forbundethed.
Det bliver Astrid la Cour, der overtager direktørstolen på Statens Museum for Kunst efter Mikkel Bogh. Valget er overraskende.
Okkulte ritualer møder technofest, når kurator og gotisk ypperstepræstinde Agnes Gryczkowska fremmaner healende fælleskaber i Paris.
Hvem skal redde byen fra de rige? Spektakulær beliggenhed på Rådhuspladsen sætter en stram ramme for Vermilion Sands’ blødt kuraterede udstilling.
Der er en udbredt frustration over, hvad samtidskunsten har udviklet sig til, siger den britiske kritiker Dean Kissick. Nu udkommer hans opsigtsvækkende essay i en udvidet dansk version.
Masterutstillingen fra Kunstakademiet i Oslo løfter frem den gjensidige avhengigheten som er kunstens sosiale fundament.
På en naturskyddad skärgårdsö visas konst utan påverkan på miljön – och utan onödig domedagsretorik.
Outi Pieskis hittills största utställning i Sverige är en medryckande men splittrad hyllning till Sápmi.
