Christian Finne, Rigtig sol forkert, Marie Kirkegaard Gallery, København
Under den strålende udstillingstitel udforskede Christian Finne et malerisk landskab med ørkener af abstraktion, en bjergkæde af geometri, en psykedelisk himmel og deres sumpede grænseområder. Værkerne bestod af abstrakte, fladeorienterede malerier på, hvad der lignede overskudstræplader fra andre projekter, malet med mat akryl og blyant, uden noget umiddelbart ønske om dybde. Men ved nærmere eftersyn åbnede en skælvende afgrund sig under værkernes hårde skal. For ud af geometrien dukkede sjælesørgende nervepersonerop med akavede, forvrængede lemmer, fulde af ømhed, kærlighed. Finne demonstrerede det abstrakte maleris potentiale for at visualisere de følelser, der ikke kan indfanges med ord, men som psykedeliske skyggeteaterfigurer glider ud og ind af bevidstheden.
Toshie Takeuchi, Refuturing the Soil, Eks-rummet, København
En pamflet, en skitse til et videoværk, otte drager med håndtegnede motiver og to keramiske hænder til at holde snoren udgjorde Toshie Takeuchis udstilling. En usædvanlig ærlig undersøgelse af kunstnerens egen familiehistorie og fremmedgjorte forhold til især sin far. Med udgangspunkt i bedstefarens død i Stillehavskrigen udfoldede Takeuchi fragmentarisk, men klogt Japans koloniale krigspolitik og de kyniske samfundsværdier, som påførte familier både tab, skam og tavshed. Takeuchis udtalte tvivl om, hvordan man bedst præsenterer den komplekse historie og de nedarvede traumer, hendes formmæssige eksperimenter og tillid til beskuerens velvilje skabte tilsammen en enkel, selvsikker og velfungerende udstilling.
Kirsten Christensen, Drømmen rider forbi – det haster, Holstebro Kunstmuseum, Holstebro
Det er ikke ofte man har mulighed for at besøge en decideret afskedsudstilling. Ikke desto mindre var 80-årige Christensens udstilling netop det. En opsummering af og farvel til livet som kunstner til fordel for noget nyt. Et ærgerligt, men ikke overraskende træk fra kunstneren, for mens Christensens på samme tid sentimentale og usentimentale stentøjsbilleder ofte beskæftiger sig med fortiden, er og var hendes praksis samtidig fremtidsorienteret. Udstillingen var en demonstration af og ikke mindst opfordring til kunstnerisk ildhu og frihed, og til at se indre og ydre dæmoner i øjnene med politisk bevidsthed og forandringsvilje. Den rige præsentation af Christensens egne tekster, som kan læses i udstillingskataloget, bør være pensum for enhver kunststuderende.
– Stense Andrea Lind-Valdan er kunstner, bosat i København og en af Kunstkritikks faste skribenter. Arbejder for tiden udstillingen Ve, som åbner i april 2024 på Huset for Kunst og Design i Holstebro.
Se de øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her
