Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de mest interessante i 2014? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2014. Den 7. i rækken er billedhugger Morten Stræde, som er formand for Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst, tidligere professor på Kunstakademiet i København og for tiden aktuel med en soloudstilling på Ny Carlsberg Glyptoteket.
UDSTILLING
  |
1914-1918. Der Erste Weltkrieg, Deutsches Historiches Museum, Berlin. Berlins historiske museums to udstillinger om første verdenskrig i anledning af 100 året for krigsudbruddet, er blevet hængende længst i min erindring. Den ene handlede om krigens metodik, om slagene og ofrene, og de voldsomme teknologiske, medicinske og strategiske fornyelser, den medførte. Krigen og døden som masseproduktion. Den anden udstilling som lå samtidig med 1914 udstillingen, handlede om Weimar-republikken: det spinkle demokratiske intermezzo mellem første og anden verdenskrig. Tilsammen gav de en medrivende fortælling om periodens meget hårde kontrast mellem et antikveret verdenssyn og en vild holdningsmæssig, kunstnerisk og teknologisk revolution. Historien fortælles næsten uden ord med en blanding af militært isenkram, billedkunst, film, politiske plakater og flyveblade. Det æstetiske er i højsædet som drivkraft i formidlingen – ingen voldsomme tekstmængder og alenlange forklaringer, men objekter der er udvalgt så præcist, at historien fortæller sig selv. |
EVENT
| Jeg undgår events så meget som muligt. De er for pushy til mit temperament. Billedkunst har den store fordel frem for andre medier, at kunstværkerne kan opfattes i et lynende nu. Events, foredrag og den slags kræver som regel, at man som beskuer/tilhører er med fra starten, er opmærksom og forholder sig passivt og roligt under hele forløbet. På trods af den direkte form, er det yderst sjældent, at grænsen til beskueren overskrides. Tiden og dramaturgien ligger som regel fast på forhånd, så involveringen er kun på skrømt. Der er stadig et styrende kunstersubjekt bagved. Derved bliver pladsen til den enkelte beskuer for lille. John Cage fik engang spørgsmålet om kunstens funktion: «But Mr. Cage, don’t You want to be moved?,» hvortil han svarede «Yes, but I don’t like to be pushed.» |
UDGIVELSE
 |
Kira Kofoed, Kasper Heiberg, Maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984, Forlaget Vandkunsten. I år udgav forlaget Vandkunsten en stor og omfattende monografi om den danske kunstner Kasper Heiberg. Om det lige er den allervigtigste udgivelse i løbet af året, er måske lidt meget sagt. Der er utvivlsomt bøger om politik, etik, religion eller lystfiskeri, som lige så fuldt kan gøre krav på titlen af vigtigste udgivelse. Men bogen om Kasper Heiberg ER vigtig, fordi den dokumenterer og debatterer hele Heibergs indsats som kunstner fra slutningen af halvtredserne til hans død engang i 1980erne. Hukommelse er vigtig, ikke mindst i billedkunsten, hvor de dagsaktuelle udstillinger har det med at tage al opmærksomhed, og hvor markedet helst vil have, at kunstner og værk dumper ned fra himlen. Aldrig før set, og uden tilknytning til en faglig historik. Heiberg-bogen trækker nogle vigtige linier op, som også er brugbare i omgangen med den nyeste kunst. Og når så bogen, tillige med en utrolig grundig bearbejdning af indholdet, er meget flot og gennemført i udstyr og udførelse, må den være en klar kandidat til titlen. |
Læserindlæg