Den danske billedkunstner Kristoffer Ørum (f. 1975) er blevet ansat som professor ved Det Fynske Kunstakademi for en 6-årig periode med start fra september 2012.
Kristoffer Ørum er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2006) og fra Goldsmiths i London (2004). Siden 2000 har Ørum primært arbejdet sammen med Anders Bojen i kunstnerkollektivet Anders Bojen & Kristoffer Ørum. Kunstnerkollektivet beskæftiger sig med en form for historiefortælling, der tager udgangspunkt i lige dele forestillet fremtid og genkendelig nutid. I projektet Radiant Copenhagen (2009) er der fx tale om en fremtidsdigtning over København, men konstrueret som et google-map, som til forveksling ligner et kort over den by vi allerede bebor. Projektet udfolder sig på internetsiden radiantcopenhagen.net. Flere af gruppens projekter arbejder på den måde med fiktion og virkelighed, hvor science fiction og en aktuel digital medievirkelighed inspirerer deres projekter.
Det Fynske Kunstakademi har samtidig ansat en ny kunstteoretiker, den norske kunsthistoriker Mathias Danbolt (f. 1983), som forsker i samtidskunst, queer og social aktivisme med Ph.d-projektet Touching History: The Affective Economies of Queer Archival Activism. Danbolt er også redaktør for Trikster – Nordic Queer Journal og medredaktør af publikationen der ledsagdede udstillingen Lost and Found: Queerying the Archive på Kunsthallen Nikolaj, København 2009.
Med de to nyansættelser kan Det Fynske Akademi siges at repræsentere en linje med interesse for samtidskunstens kritiske potentialer i forhold til både køn og politik. Kollegiets to øvrige professorer er, Mary Coble, som er kendt for sine kritiske kropsperformances, og Tue Greenfort, der er en kunstner der er anerkendt for at engagere sig i sociale og aktuelle problemstillinger, ofte i forhold til miljø. Og den afgående professor Jakob Jakobsen, som Ørum overtager for, arbejder også med kunst i forhold til vores aktuelle politiske situation. Her kan Kristoffer Ørums særlige interesse for den digitale udvikling og historieskrivning som konstruktion anskues som en fortsættelse af akademiets aktuelle fokus på socialt engageret kunst.