Koncentration, forstyrrelse og privatpolitiske fællesskaber er omdrejningspunktet for en udstilling så sart, at den næsten undsiger sig selv.
Coronakrisens fysiske aflysninger giver plads til øgler, avatars og krøllede kolonihistorier
Maria Kjær Themsen skriver kunsthistorie med værket i centrum, fra neo-yuppietiden i 00’erne til slut-10ernes økokritik.
Hvilke udstillinger vil vi særligt huske fra kunståret 2020? I dag svarer kunstkritiker Louise Steiwer.
En kunstnerisk parade og healing skal fjerne AKB Lundtoftegade fra den såkaldte ghettoliste. En liste, som har haft skæbnessvangre følger.
Bløde menneskekroppe har vanskelige kår i Piotr Łakomys stramt konceptuelle udstilling på det nye Simian i København.
Sexlegetøjet har ordet i Maja Malou Lyses udstilling på Brandts, hvor 00’er-æstetik og opgøret med den puritanske del af feminismen fylder mere end kroppen selv.
Professorer på Det Kgl. Danske Kunstakademi erklærer deres mistillid til skolens rektor. «Autoritær og uklar», lyder det om Kirsten Langkildes ledelsesstil.
Festens frisættende potentiale er omdrejningspunktet for Esben Weile Kjærs fremragende performance, der tegner et billede af millennial-generationen mellem angst og selvfremstilling.
– Vores fornemmelse er, at vi kun ser toppen af isbjerget, siger Nis Rømer fra BKF, der i dag offentliggør en række beretninger om seksuelle krænkelser i kunstlivet.
Coronakrisen viser os, at samfundskontrakten mellem stat og individ kun gælder for nogle grupper – lød det på UKKs debat om, hvordan vi organiserer en mere inkluderende kunstscene.
Sammy Baloji trækker komplicerede, smukke og smertelige tråde fra kolonitid til samtid, fra DR Congo til min iPhone.
Var det opp til folkemeningen, er det slett ikke sikkert at det ville være mulig å enes om noe nasjonalt minnested etter 22. juli.
Tech-oligarki og nyføydalisme tar knekken på Vesten i kunstner Jakob S. Boeskovs ferske roman.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Kunstkritikk modtager støtte af
