Hvilke udstillinger, begivenheder og publikationer var de bedste i 2012? I Kunstkritikks julekalender opsummerer Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2012. Nummer tre i rækken er kunstneren Jeanette Sætre som dimitterede fra Kunstakademiet i 2010 og er en af kræfterne bag udstillingsstedet Antechamber i København.
Bedste udstilling
 |
Christian Vind, Arbejdsmark og Franciska Clausen, Den genfundne taske fra Brundlund, Galleri Tom Christoffersen, København. Billedarkæolog og kunstner Christian Vind udstillede samlinger af udklip, konvolutter med indsamlede noter og fundne krukkeskår – ved siden af collager, der tog udgangspunkt i en historie der blandt andet var vævet sammen af tre navnes fonetiske ligheder. I galleriets kube, havde Vind desuden kurateret en udstilling af skitser, udklip og dele af collager, det stammede fra Franciska Clausens gamle taske – en skat, som tilfældigvis var blevet reddet af en vågen forbipasserende, som havde fisket den op af en skraldespand, hvor den var havnet under rydningen af kunstnerens dødsbo i 1987. Der var en vidunderlig samtale mellem de to udstillinger – en slags forståelse mellem de to kunstnere, på tværs af tid og rum. (Billedet: Franciska Clausen, Den genfundne taske fra Brundlund) |
||
 |
Jeuno JE Kim og Lasse Krogh Møller, Tingen – From the Greece Gropers Foundation, Overgaden – Institut for Samtidskunst, København. Udstillingen og værkerne var bygget over systemer hentet fra Gerorge Perecs forskelligartede romaner; Livet – en brugsanvisning, W eller Erindringen om en barndom og Ting. Fotografier af bogsamlinger, spil der manglede en brik, og arkitektoniske modeller af en gruppe meget specifikke forskningsinstitutioner, blev aktiveret gennem et interview i udstillingsavisen af forskningskompleksets til lejligheden opfundne direktør. Mere eller mindre absurde tilgange og metoder blev ridset op – for hvordan vi kategoriserer og undersøger verden, hvordan vi oplever den, manøvrerer i den, forstår den. | ||
 |
Luca Frei, Februari, Elastic Gallery, Malmø. Luca Freis malerier holder sig fuldstændigt på fladen med lærred og blyantstreger synlige mellem farvefelterne. Alligevel er de rumlige og fysiske, installatoriske. Med tegningen som udgangspunkt aktiverer han en næsten tyst historie, der alligevel er insisterende Få uger efter denne udstillingen så jeg – dog på en computerskærm – hans udstilling på Bonner Kunstverein, The Fifth Business, hvor figurerne var trukket ud i rummet, helt konkret, som en naturlig følge af en åben process. Simpelthen generøst! |
Bedste event
 |
Annika Lundgren og Thomas Dahl, Strategies of Magic 1-5, Antechamber, København. Forelæsnings-performancen Strategies of Magic er blevet vist forskellige steder i Berlin, København og Göteborg. På Antechamber havde vi den store glæde at huse #4 i sommer. Begrebet magi blev diskuteret i forhold til politiske og filosofiske spørgsmål om magtstrukturer, hierarkier af viden, identitet og køn. Det foregik via oplæsninger fra en dagbog, magiske tricks, der var dømt til at mislykkes, men som ikke desto mindre blev tvunget igennem, engagerede taler om emner man ikke kender, på sprog ikke engang taleren behersker. Viljen til at gøre det umulige muligt – tragisk, komisk og livsbekræftende. |
||
 |
Henrik Boetius, Goethes Farvelære, Overgaden – Institut for Samtidskunst, København. En forelæsning om og demonstration af forsøg med lys og farver, som normalt kun de studerende ved Kunstakademiet i København er forundt – tibudt som et ugelangt kursus, hvor jeg også selv har deltaget som studerende et par gange. Et materiale man kan tåle at se igen og igen, hvor nye forståelser og sammenhænge går op for én hver eneste gang. Henrik Boetius afdækker i forelæsnigen den lovmæssighed, der er beskrevet og eksemplificeret i Goethes farvelære, et lille kig ind til en imponerende sammenhængende verdenopfattelse. I løbet af næste år udkommer en publikation af Boetius, som jeg glæder mig umådeligt til – den omhandler nemlig denne Goethes fænomenologi. |
Bedste publikation
 |
Michèle Bernstein, Alla kungens hästar, OEI editor. «Författaren og konstnären Michèle Bernstein var en av de ursprungliga medlemmarna av den radikale avantgarderörelsen Internationale Situationniste, som grundades 1957. Hon skrev kortromanen Alla kungens hästar 1960, enligt legenden som ett forsook att författa en bästsäljare för att finansiera rörelsens revolutionära kamp. Boken är skriven med hjälp av situationisternas berömda détournement-teknik, som bigger på att element från existerande kulturella objekt kopieras eller återbrukas i nya subversiva sammanhang. Alla kungens hästar är en omskrivning av Choderlos de Laclos Farlige förbindelser från 1782. Protagonisternas amoraliska förförelselekar är här förlagda till ett Paris som känntecknas av popkulturens framväxt och en omförhandling av de klassiska könsrollerna» – Bogens bagsidetekst. | ||
 |
Lea Porsager, Anatta Experiment, Edition After Hand. Anatta Experiment – ligesom Porsagers værk med samme titel på Documenta (13) i år – behandler et spirituelt oprør, der fandt sted tidligt i 1900-tallet, omkring Monte Verita i Ascona, Schweiz. Heraf voksede et eksperimenterende mikrosamfund af anarkister, dadaister, teosofister, psykoanalytikere, okkultister og tilhængere af fri kærlighed. De delte alle en (far out kosmisk) længsel efter noget andet, en alternativ samfundsstruktur. Bogen er passende udformet i det vidunderlige smalle format fra Bibliotek Rhodos, en legendarisk serie om (venstreorienteret) samfundsteori fra 60erne og 70erne. | ||
 |
The Encyclopedia of Fictional Artists, red. Koen Brams, jrp|ringier. Den er fra 2010, men jeg faldt over den i år. Bogen oplister 280 af verdensitteraturens fiktionelle kunstnere som en slags parallell kunsthistorie – fiktionel, men ikke desto mindre (måske derfor endda mere) en del af vores kulturelle hukommelse, og forståelse. Til encyklopædien følger The Addition, et separat men tilknyttet katalog, hvor en række samtidskunstnere som f.eks. Benoit Maire forholder sig til den meget beskrivende og informative encyklopædi. |
Læserindlæg