Når et nyt kunstnerdrevet initiativ ser dagens lys, er det som oftest på den selverklærede præmis, at det vil leve en kortvarig tilværelse i periferien af den etablerede kunstscene. Den begrænsede levetid og uofficielle karakter er blot nogle af de faktorer, der adskiller de selvorganiserede projektrum fra etablerede institutioner, som museer, gallerier og kunsthaller. Men hvordan påvirker dette flygtige fænomen egentlig kunstscenen? Og hvilke faktorer gør sig gældende i udlandet, hvor lande som for eksempel Australien oplever en stigning i antallet af kunstnerdrevne steder tilsvarende den, vi ser i Danmark? Det har kunstnerne Honey Biba Beckerlee og Suada Demirovic sat sig for at undersøge med initiativet Artist Run, en tre dage lang festival med globalt fokus på kunstnerdrevne udstillingssteder.
Festivalen starter i morgen fredag med synkron-fernisering på 17 kunstnerdrevne udstillingssteder i København. Beckerlee og Demirovic har bedt de deltagende udstillingssteder om at invitere et kunstnerdrevet sted fra udlandet til at udstille hos dem. Således har fotogalleriet Kontorprojects inviteret det norske fotogalleri Melk, mens det hollandske sted Horsemove/Waynehorse præsenterer kunstneren Willehad Eilers på det nyligt åbne Odradek på Gl. Kongevej. Sydhavn Station lægger lokaler til gruppeudstillingen Build then Burn arrangeret af skotske Queens Park Railway Club og Officin har inviteret schweiziske Oriabi Bookshop, som har overladt kurateringen til københavnske Internationalistisk Ideale.
Dagen efter samles de selvorganiserede initiativer inklusive kunstnere til en konference på Overgaden – Institut for Samtidskunst. Konferencen, som finder sted lørdag og søndag, er åben for alle og vil blandt andet byde på den australske kunstner og forsker Maria Miranda, som under foredraget Dark Matter, Icebergs and the Underground betragter stigningen i antallet af kunstnerdrevne initiativer, som et vidnesbyrd om et øget behov for samarbejde kunstnere imellem. Adam Kelly og Tim Dallett fra Artifact Institute i Vancouver fremlægger og diskuterer resultaterne af deres projekt Study 1, en undersøgelse af forholdet mellem individuelle kunstnere og kunstnerinitierede grupper, som blev udført i forbindelse med en konference i Vancouver 2012. Hvert oplæg efterfølges af en paneldebat med deltagelse af flere af de udstillende kunstnere.
Kunstkritikk talte med Honey Biba Beckerlee og Suada Demirovic om det ambitiøse initiativ.
Wherever people gather together, it is potentially there, but only potentially, not necessarily and not forever.” Sådan lyder det citat af Hannah Arendt, I har valgt at bruge som en slags vignet for jeres festival. Hvad vil I sige med det?
Citatet indkredser det, vi mener, er de kunstnerdrevnes særlige kendetegn og mest interessante potentiale. Nemlig, at de udgør et midlertidigt, demokratisk rum, hvor folk kan blive hørt. Vi er samtidig bevidste om at, de kunstnerdrevne steder opstår på meget forskellige præmisser og at de sjældent har den samme dagsorden. Dét er et forhold, som vi imødekommer, ved at gå i dialog med det internationale kunstnerdrevne miljø, der ofte har en helt anden forestilling om, hvad et kunstnerdrevet sted er. På konferencen får hvert udstillingssted lejlighed til at byde ind med deres egen forestilling om, hvad et kunstnerdrevent sted kan tilbyde kunstscenen og vi forestiller os på ingen måde, at nå til enighed, eller blot at blive bekræftet i vores forudfattede mening.
Begrebet «festival» har en lidt folkelig klang, som umiddelbart står i kontrast til de kunstnerdrevne steders alternative og ikke særlig offentlige karakter. Er Artist Run et forsøg på at gøre de kunstnerdrevne udstillingssteder til en del af den etablerede kunstscene?
Nej. Formålet med festivalen er, at få en dialog i gang mellem de forskellige nationale og internationale kunstnerdrevne steder for at sætte fokus på de kunstnerdrevnes meget forskelligartede praksis og undersøge deres funktion, som talerør for en gruppe mennesker. Begrebet festival er meget brugt i øjeblikket, fordi der er penge i det. Det associeres med en neoliberal oplevelsesøkonomi, som vi ikke ønsker at være en del af. Vi valgte det af mangel på et bedre alternativ.
I har lavet et meget brugervenligt kort, som gør det lettere for folk at finde de i alt 17 kunstnerdrevne udstillingssteder. Hvem forventer I, vil deltage i festivalen?
De kunstnerdrevne steder kan og skal ikke konkurrere med de etablerede steder, men vi håber at kunne vække nysgerrigheden hos den del af befolkningen, som ikke normalt besøger de små steder. Faktum er, at også inden for branchen er der mange, som ikke ved, hvor de små steder ligger henne, og hvor mange der i grunden findes. Og selvom de kunstnerdrevne er kendetegnet ved at være lidt hemmelige, er det ikke ensbetydende med, at de ikke vil have et publikum. Med kortet har vi gjort det lettere for publikum at finde vej, og de kunstnerdrevne steder er meget begejstrede for initiativet.
I har valgt at afholde konferencen på Overgaden. Hvordan kan det være at I ikke holder den på et kunstnerdrevet sted?
Vi ville også gerne have holdt konferencen på Carlsberg, men alt var optaget. Overgaden har gode lokaler, og så er det let at finde for de oplægsholdere og kunstnere, der kommer fra udlandet. Og så må man ikke glemme, at Overgaden blev startet af en gruppe kunstnere i 1986, ligesom mange andre af de etablerede kunstinstitutioner startede med at være kunstnerdrevne.
En oversigt over samtlige deltagende gallerier samt programmet for konferencen kan ses her.
