Bred repræsentation

– Det er uhyre vigtigt, folk ser, at det er præcis dét, Billedkunstnernes Forbund kan, omfavne alle. Tyngden batter og gør, at vi bliver lyttet til politisk, siger ny forperson Marie Thams.

Kunstneren Marie Thams er udpeget som ny forperson for BKF Billedkunstnernes Forbund. Det skete ved et fredsvalg på forbundets nylige generalforsamling. Hun afløser billedkunstner Nis Rømer, der har besat stillingen siden 2015. Hun tiltræder i det nye år, men er allerede startet i en overlevering med den tidligere forperson.

Thams har fagorganisatorisk erfaring fra sin tid som medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab og som tidligere forperson i UKK – Organisationen for kunstnere, kuratorer og kunstformidlere fra 2012-2015. Thams er uddannet fra Goldsmiths i London og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun har desuden undervisningserfaring fra flere af de danske og nordiske akademier.

I sin kunstneriske praksis har Thams de sidste år beskæftiget sig med de politiske og kulturelle værdier, der præger vores tid, herunder hvad det betyder for vores krop og liv at indgå i et arbejdsliv i et accelererende præstationssamfund. Ikke irrelevante interesser for en forperson i en politisk organisation, som varetager prekære arbejdsliv såsom kunstnernes.

Marie Thams, ny forperson i BKF. Foto: Christian Brems/BKF.

BKF er Danmarks ældste faglige organisation for billedkunstnere, etableret i 1969 ved en sammenlægning af de tre kunstnerorganisationer; Malende Kunstneres Sammenslutning, Dansk Billedhugger Samfund og Grafisk Kunstnersamfund. I dag repræsenterer forbundet 2.000 billedkunstnere.

Hvad er dine visioner som forperson? Hvilke områder kommer du særligt til at kæmpe for?

– I første omgang glæder jeg mig enormt til at komme i gang, til at få indsigt i, hvordan sekretariatet arbejder og sætte mig ind i de opgaver, der er i gang. Min rolle bliver at styrke forbundets to sider – den, der angår de individuelle medlemmers forhold og den, som angår billedkunstfeltets profil i samfundet generelt. I forhold til arbejdet med medlemmerne er det helt afgørende, at forbundet fremstår relevant. Medlemmerne skal kende den redskabskasse, BKF tilbyder, den vidensbank, forbundet faktisk er. Vi har fortsat et kæmpe arbejde foran os i forhold til at styrke billedkunstneres ofte ret prekære arbejdsvilkår, lige fra spørgsmål om behørig honorering eller oplysning om basale rettigheder. Det kan udvides på mange måder, man kan eksempelvis forestille sig, at pensionsordninger kan blive et emne, jeg vil tage op.

– Udadtil bliver min store prioritet at forsøge at være feltets stemme. Jeg vil især lægge vægt på at betone billedkunsten som fag. Her tror jeg, min erfaring bliver en styrke. Man vil nok mærke det konkret i forhold til eksempelvis ordvalg. Som næstforperson i BKFs bestyrelse var jeg med til at ændre betegnelsen af min nye post fra ’formand’ til ’forperson’, en lille ændring i forrentningsordenen, men en vigtig symbolsk handling i forhold til en kønsfrisættende dagsorden, ikke mindst i en tid, hvor identitetskategorier, systemer og verdener, skal kalibreres på ny.

– Som del af BKFs bestyrelse har jeg også medvirket til at søsætte en ny ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som tydeliggør forbundets intentioner. Det handler både om synlige og usynlige identitetsmarkører, det kan være racialisering, religion og alder, men også social klasse eller seksuel orientering. I forlængelse heraf bliver det også vigtigt at se på bestyrelsens egne blinde vinkler. Jeg vil helt konkret tage initiativ til dialog med folk, der har oplevelser, som jeg ikke nødvendigvis har mærket på egen krop.

Apropos mangfoldighed, så har vi set opkomsten af flere billedkunstneriske fagforeninger. UKK Unge kunstnere og kunstformidlere opstod i 2002 som en reaktion på nedskæringer af billedkunstfeltet, som gik hårdt udover den unge scene. Og den helt nye, The UNION, er en fagforening for racialiserede kunst- og kulturarbejdere i Danmark. Jo flere kunstnere organiseret sammen, jo større slagkraftighed har man vel. Er det et problem, at BKF som det ældste og største forbund ikke formår at appellere til alle?

– Jeg synes faktisk, det er meget positivt, at der eksisterer andre politiske organisationer. Jeg har jo også selv tidligere været engageret i UKK og har stor sympati for den tilgang også. Det er også værdifuldt, at der er foreninger, der er funderet i særlige indsigter og med et specifikt fokus, som eksempelvis det racialiserede, såsom The Union. Hvad angår BKF, så er det klart vores prioritet, at det skal være organisationen, som kan favne alle. Vi har utroligt mange forskellige typer af medlemmer og det er uhyre vigtigt, folk ser, at det er præcis dét, BKF kan, den brede repræsentation. Jeg har efterhånden erkendt, at tyngden batter, alsidigheden i generationer, praksistyper og så videre. Jeg tror, det er den ballast, der skal til for, at vi bliver lyttet til politisk. Så jeg håber, at flere går med.

De sidste par år har BKF gjort et stort arbejde for at lave honoraraftaler for kunstnere, i 2020 med en aftale om minimumshonorarer specifikt rettet mod museerne. Men selv med den aftale i hånden er det stadig meget langt fra, at kunstnere honoreres rimeligt, eller bare på niveau med andre leverandører, som institutionerne køber tjenester fra. Vil du arbejde mere for dette?

– Ja, det skal vi gøre noget ved. Aftalen skal jo opdateres til næste år, så der bliver en ny samtalemulighed dér, og her vil flere aktører, såsom kunsthallerne, forhåbentlig også kunne tilslutte sig aftalen. Jeg vil også gerne se nærmere på kunstneres konkrete erfaringer. Det er også vigtigt, at sådanne tariffer opfattes som anbefalinger – det samme gælder BKFs vejledende priser for møder, idéudvikling eller hvad det kan være. De er netop minimumstariffer, så er der tale om mere omfattende udstillingsaftaler eller har kunstneren for eksempel 20 års erfaring, skal minimumstariffen justeres op derefter.

– På et overordnet niveau bliver min opgave at tale om faget som et økosystem. Det skal være åbenbart for alle, at vi er del af samme system og har gensidig glæde af hinanden, og at det forpligter. Det skal især dem, der sidder på de økonomisk tunge poster i denne fødekæde være bevidste om. Mit arbejde bliver at bidrage til, at museumsdirektører såvel som politikere kan indleve sig i de situationer, som kunstnerne lever i. Det handler om at fremme en grundlæggende forståelse, som i sidste ende resulterer som et punkt på budgettet. 

Marie Thams tiltræder officielt som forperson den 1. januar. Det er en deltidsstilling berammet til to år med mulighed for forlængelse af to ekstra perioder.