Det seneste halve år har været dårligt nyt for den danske kunstkritik. I sommeren 2023 meldte Berlingskes chefredaktør i en leder, at avisen ville droppe hele kultursektionen i hverdagene, for i stedet at lægge kulturstoffet ind på et par sider i første sektion – en beslutning, der førte til afskedigelse af avisens daværende kunstredaktør og til en kraftig reduktion af antallet af kunstanmeldelser. På avisen Jyllands-Posten har man per første januar sparet fem anmelderes arbejde væk, og i sidste uge meldte onlinemagasinet Kunsten.nu i en pressemeddelelse, at man i forbindelse med en omlægning af websitet ikke længere vil bringe kunstanmeldelser.
Både Berlingske og Jyllands-Posten peger på et ændret mediebillede med færre faste abonnenter og en deraf følgende svagere økonomi, som årsagen til nedskæringen af kritikken. Men begge dagblade lægger ikke skjul på, at digitale formater har gjort det muligt at holde et vågent øje med, hvilke artikelformater der bliver læst mest, og her er konklusionen klar: De fagligt funderede anmeldelser bliver simpelthen ikke læst i samme omfang som mere bredt formidlende artikler om kultur.
Det er også stigende vanskeligheder ved at skaffe fondsmidler, der har fået kunstmagasinet Kunsten.nu til at tage den drastiske beslutning. Fra april lukker Kunsten.nu, som vi kender det, og genopstår i et nyt format, Art Matter, som i højere grad vil basere sig på kommercielle samarbejder med kunstbranchens aktører. Det betyder et farvel til den uafhængige journalistik og til kunstkritikken. Det skriver Kunsten Media, der står bag Kunsten.nu, i en pressemeddelelse.
«Vi har arbejdet på en relancering igennem det seneste år og havde i første omgang lagt op til en mindre drastisk ændring, end den vi nu kommer til at gennemføre,» fortæller Jan Falk Borup, direktør for Kunsten Media, til Kunstkritikk.
Kunsten.nu har, siden magasinet startede i 2008, baseret sig på en forretningsmodel, der deler websitet op i to dele: En kalender, der er finansieret af annoncer og de institutioner, der får deres udstillinger nævnt i den, og et redaktionelt magasin, der bygger på fondsmidler fra Statens Kunstfond. Og hvor det tidligere var muligt for nichemedier, der formidlede billedkunst, at søge støtte i den store pulje for værkproduktion, oprettede kunstfonden i 2020 en særpulje, «Viden, dialog og debat». Den nye pulje har mere begrænsede midler til specifikke initiativer såsom enkeltstående foredrag og seminarer, men også til redaktionelt indhold på non-profit-kunstmedier, som anmelder eller formidler billedkunst.
«Siden 2020 har Statens Kunstfond skåret ned på mulighederne for at søge støtte til driften af et kunstmagasin, og for 2024 har vi kun fået 50.000 kroner i tilskud derfra. Derfor er vi nødt til at skære ned på det redaktionelle indhold. Vi vil stadig publicere artikler, men vi slår os ikke længere op på, at der er tale om uafhængig journalistik.»
Det betyder i første omgang, at Kunsten.nu fremover vil publicere 2-3 artikler om måneden, primært interviews og kunstnerportrætter, og at kritikken forsvinder helt ud af det nye site.
«Vi har haft mange diskussioner om kunstkritikken, for den har været en central del af Kunsten.nu, siden vi startede. Jeg mener fortsat, at kritikken og de refleksioner om kunsten, som den leverer, er en vigtig del af kunstscenen, for der fortsat et publikum, som orienterer sig gennem anmeldelser,» siger Falk Borup.
«Samtidig er det min holdning, at når der i dag er så få anmeldelser, så bliver de enkelte stemmer alt for toneangivende. Når en udstilling kun får en enkelt anmeldelse, så får den anmeldelse lov at stå alene og fortælle hele historien om, hvilken betydning kunsten har. For mig er kunstkritikken en del af en diskussion, men det kræver, at der er flere stemmer der deltager, end der er i dag.»
Også på flere af de store, landsdækkende dagblade har man fornyeligt foretaget omprioriteringer af kulturstoffet. På Jyllands-Posten har det ført til afskedigelse af fem anmeldere indenfor især kunst- og teaterstoffet, og det sker ifølge chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, fordi der ikke er tilstrækkeligt med læsere til den type kritik. I Kulturen på P1 den 22. november siger hun: «Vi har kigget på, hvilket noget stof, der har læsernes interesse, og der er nogle anmeldelser, der springer i øjnene. Konkret er det artikler, der bliver læst af få hundrede mennesker, og det er simpelthen langt fra min ambition med Jyllands-Postens journalistik.»
Gjertsen understreger, at avisen fortsat formidler kulturen gennem kulturjournalistikken og peger på, at fagfolk, eksempelvis anmeldere, fortsat kan indgå i den formidling. «Man kunne eksempelvis sætte en journalist til at interview en anmelder, for journalister er somme tider bedre til at formidle tingene,» siger hun til P1 og tilføjer: «Jeg er overbevist om, at Jyllands-Postens læsere ikke vil savne den (kritikken, red.), for de har ikke læst den før.»
På Berlingske besluttede man efter sommerferien 2023 at skære hele avisens kultursektion, AOK, væk i hverdagene, og i stedet flytte kulturstoffet om på et par sider i avisens første sektion. Ved samme lejlighed blev tidligere udlandsredaktør Birgitte Borup avisens nye kulturredaktør, og hun mener, at den kunstfaglige billedkunstanmeldelse fortsat trives på Berlingske i dag:
«Vi har en yderst kompetent kunstredaktør, og vi dækker alle de store udstillinger på kunstinstitutionerne,» skriver hun i en mail til Kunstkritikk. Efter sommerferien overtog avisens arkitekturredaktør, arkitekt Holger Dahl, også kunststoffet, forklarer Borup og skriver, at der ikke er et fast antal anmeldelser per måned, men at avisen «dækker i det omfang, det er relevant.»
En hurtig optælling på Berlingske.dk viser, at avisen siden første oktober sidste år har bragt seks kunstanmeldelser, mens avisens tidligere kunstredaktør Birgitte Ellemann Höegh, der blev afskediget i forbindelse med omlægningen, oplyser, at hun i gennemsnit leverede en kunstanmeldelse om ugen. Altså en reduktion, der er til at få øje på.
Borup genkender billedet af, at den klassiske kritik har færre læsere i dag, og fremhæver i stedet andre formater, der nyder større popularitet blandt læserne:
«Det giver ikke mening at masseproducere anmeldelser, hvis ingen læser dem, hvorimod et velskrevet interview med en tænksom kunstner kan have stor værdi, også for forståelsen af kunsten,» skriver Borup, der også har et bud på, hvorfor læserne tilsyneladende svigter de klassiske anmeldelser:
«Fordi de er for kedeligt skrevet og tager udgangspunkt i værket som isoleret størrelse, ikke i samtiden eller i, hvad omverdenen kan bruge udstillingen til. En anmeldelse, der føles som lektielæsning har ingen fremtid.»
Når en anmeldelse fungerer, forklarer Borup, så er det fordi, den bruger kunsten som et spejl af tiden, både den tid, vi lever i og den tid, værket er skabt i. Som eksempel nævner hun Holger Dahls anmeldelse af Den Hirchsprungske Samlings Marie Krøyer-udstilling, som fandt sted i efteråret 2023:
«Vi bruger en Marie Krøyer-udstilling til at skrive om den udbredte ambition om at give datidens kvindelige kunstnere betydning. Den ambition er sympatisk, men står den altid mål med den historiske virkelighed og med det reelle talent? Det er en debat, som ikke kun handler om kunst, men om, hvordan vi anskuer køn markant anderledes end for 150 år siden. Og om, hvordan kunsten aldrig kun handler om værket, men om de mennesker, der skabte det og om dem, der beskuer det.»
Berlingskes tidligere kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, mener, at dagbladene bør kigge på andet end blot læsertal, når de prioriterer kulturstoffet: «Det bør helt grundlæggende være de landsdækkende mediers opgave at have et dannende opdrag og ikke blot give sine læsere det, læserne tror, de vil have. I jagten efter clicks ser vi for tiden nogle latterligt krukkede indledninger og overskrifter. Overrask for pokker og forvent lidt mere af læserne – også selv om det ikke lige først giver så mange click som en højspændt nyhed,» skriver hun på en mail til Kunstkritikk.
«Jeg går ikke ud fra, at vi allesammen bare vil bekræftes i det, vi allerede ved. Der skal stemmer ind i aviserne, som har udsyn og en kvalificeret viden om den kunstscene, som nye tal har vist, at vi faktisk besøger mere flittigt, end for bare et par år siden. Aviserne burde i stedet stole på sine skribenter og lade dem folde et kunstværk og dets relevans ud. Det burde være dagbladenes fineste opgave at formidle den slags.»
