«Antikunstens de-skilling er mest interessant som meta-infantile spredninger av våre offentlig tålbare følsomhetssoner og som strategi og brems mot de sosialt oppadstrebende gruppers tilegnelse av både borgerlig dannelse, gode manérer og akademisk dyktighet.»
Vi har siden 1960-tallet sett en vesentlig endring, oppdeling og sammenblanding av forholdene innenfor den vestlige kulturen.
Arven efter danseren Kazuko Tsujimura aktiveres, så hendes drift mod at opløse kroppen bliver en ny slags krop.
Taterlandet er en sofistikert utstilling om et folk som satte sin ære i å ikke etterlate seg spor.
Selvom Louisianas Kaari Upson-udstilling kunne gå dybere, borer værkerne sig stadig ind i kroppen.
Der er en udbredt frustration over, hvad samtidskunsten har udviklet sig til, siger den britiske kritiker Dean Kissick. Nu udkommer hans opsigtsvækkende essay i en udvidet dansk version.
