I en afgørende politisk tid må inuit konsultere den levende erindring for at kunne se fremad, lød det på seminar om grønlandske performancetraditioner.
Kollektivet YEARS’ udstilling er frustrerende, som et konsolspil uden regler. Ond og god på samme tid.
Cecilie Norgaard på O-Overgaden er maleri om maleri på den bedst tænkelige måde.
Eliyah Mesayers fiktive stat har slået de sorte telte op i Aarhus. For den, der allerede kender til Illiyeen virker projektet stagnerende. Det er måske selve pointen.
– Der findes ikke et tal, der kan beskrive den dansk-grønlandske relation, siger kunstner Anne Haaning, som tror det bliver svært at lave film om emnet efter kontroversen om DR-dokumentaren.
Hvad er værd at gå i krig for? spørger Inuk Silis Høegh og Asmund Havsteen-Mikkelsen i et værk fra 2004, som i dag er mere aktuelt end nogensinde.
Danske fonde har fået smag for at agere indholdsproducenter. Art Hub Copenhagens projektrum i Bikubenfondens nye hovedkvarter er den foreløbige kulmination på tendensen.
Fuglsang Kunstmuseum iscenesætter Anette Abrahamsson som konceptuel og feministisk samtidskunstner. Så stringent fremstår udstillingen dog ikke.
Country og 70’er-krea møder skulpturel uformelighed på Milena Bonifacinis kakkelbord.
Kunstkritikks Louise Steiwer tænker tilbage på et år med dagbøger forseglet i bronze og et tvivlsomt natursyn camoufleret af romantiske landskaber.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
En argentisk avantgardekunstner i København er lige den udstilling, vi ikke vidste, vi savnede.
Damien Ajavons utstilling på Trøndelag senter for samtidskunst er bokstavelig talt labyrintisk.
Visar Den andalusiska hunden utan censur.
Dimittenderne fra Det Jyske Kunstakademi blotter samfundets strukturer og serverer dem med præcision og følsomhed.
Meteorologiske abstraktioner og snegle på charmeoffensiv. Judith Hopf tvinger smilet frem i Thys barske natur.
