Kathrine Ærtebjerg har omsider fået en stor museal soloudstilling. Men hvorfor skal hun stadig belemres med H.C. Andersen som turguide?
Det dirrer af spænding og kreativ synergi i Mohamed Bourouissas fortællinger fra miljøer, de fleste kun kender fra film.
Ekstremt ubehagelig udstilling i Berlin. Er Mire Lees værker uskyldige ofre for H.R. Gigers perversiteter, eller er det en gensidig fetichisme?
– Hvis kulturen ikke er aktiv, stivner den og bliver en museumsgenstand. Og hvis ikke jeg skulle have lov at bruge den, hvem skulle så? Jessie Kleemann performer kulturelle forskydninger med spæk, blod og perler.
Laure Prouvost har dækket et lystfuldt tagselvbord med sensuel eskapisme, hviskende røverhistorier og varm the i skyerne.
Tomomi Yamakawas ’gruppeudstilling’ er en nænsom genfortryllelse af naturligt og industrielt design gennem små skrøbelige indgreb.
Identitetspolitikken er forvist til boghandlen, mens taktilitet og analogt håndværk blomstrer på afgangsudstillingen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.
En guldaldermaler, nordisk folklore og sindets dunkle afkroge blandes til en helt særlig heksebryg hos Mette Rasmussen.
På Sorø Kunstmuseum går Peter Bonde i dialog med fortid og forbilleder i en udstilling, der ikke vil være retrospektiv.
Efter tre måneders nedlukning fik de danske gallerier endelig lov at åbne. Om tre udstillinger med guldaldermaleri, vejrudsigter og girly fantasier.
Det Jyske Kunstakademi flytter til nye bygninger. Det giver mulighed for at skærpe profilen, siger rektor Judith Schwarzbart.
Når folket ikke må komme til kunsten, må kunsten komme til folket. Koloristerne har flyttet den årlige udstilling ud på Den Fries facade.
Var det opp til folkemeningen, er det slett ikke sikkert at det ville være mulig å enes om noe nasjonalt minnested etter 22. juli.
Tech-oligarki og nyføydalisme tar knekken på Vesten i kunstner Jakob S. Boeskovs ferske roman.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Kunstkritikk modtager støtte af
