Både voldsmonopolet og en sprød sjovhed findes, når Astas Lynge formulerer ordløse men glasklare magtkritikker i La Cucinas kliniske kælder.
Mamma Andersson pendulerer mellem landskabsdrama og tavse hjem i en stort anlagt soloudstilling på Louisiana, alting sitrer tilbagelænet i de overlegne malerier.
– Det er på mange måder en slags grundforskning i, hvordan man laver udstillinger. Nina Beier og Simon Dybbroe Møller løfter lidt af sløret for deres mikroprojektrum, AYE-AYE.
SIGNA har indtaget Ørestadens nye kunsthal med et spektakulært mareridt, der blotlægger den kapitalistiske virkeligheds smukke katastrofer.
Hold on tight hedder afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi og en opmærksom hensynsfuldhed findes virkelig i dimittendernes påfaldende sjove arbejder.
Toyin Ojih Odutolas alternative skabelsesberetning har mytiske dimensioner, men særligst er det at zoome ind på øjenlåg, lårmuskler, eller svælge i en hudoverflade.
Skoven og dagen og kunsten deles om skønheden ved Jægerspris Slot – skaber den sammen, giver den til hinanden. På en gang undervældende og noget meget særligt.
I en indholdsløs vinter er der plads til at tænke over, hvordan man gemmer kunsten i sit indre. Om følsomheden kan hentes i erindringen, når selve tingene mangler.
Hvilke sprøde, gennemsigtige malerier fik skribenten Nanna Friis til at stoppe op i 2020?
Iselin Toubro indfanger ungdommens evige vekslen mellem eufori og tomhed. Skønheden er over det hele og dømt til at falme.
Johannes Sivertsen maler algierske kvinder for at omdirigere et blik, omskrive en historie. En fin gestus, men udstillingens kølige dygtighed gør historien lidt uvirkelig.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Skirt och vackert när Esse-Li Esselius experimentella polaroider från 1970-talet visas för första gången.
Kunstkritikk modtager støtte af
