I en pressemeddelelse udsendt fra Bergen Assembly idag oplyses det, at den kunstneriske ledelse for triennalens anden udgave i 2016 vil blive varetaget af tre forskellige aktører, som skal præsentere hver deres uafhængige projekter.
Det drejer sig om komponist og kunstner Tarek Atoui, som er bosiddende i Paris. Atoui, som har en baggrund i lydkunst og elektro-akustisk musik, er mest kendt for det lydgenerende udstyr og objekter, som han skaber til brug for sine koncerter. Han har blandt andet bidraget til Performa i 2011, Documenta i 2012 og er aktuel på den just åbnede Berlinbiennale med Dahlem Sessions, hvor han i samarbejde med et antal musikere har skabt et lydarkiv baseret på historiske musikinstrumenter fra Museen Dahlems etnologiske samling.
Dertil kommer kuratorerne Rhea Dall og Kristine Siegel, som siden august 2013 har stået bag Praxes Center for Contemporary Art i Kreuzberg, Berlin, hvortil kuratorduoen har udviklet et koncept med halvårlige moduler koncentreret omkring præsentationer af to kunstnere i form af udstillinger, foredrag, udgivelser etc. I første halvår viste Praxes således fem udstillinger med Gerard Byrne sideløbende med tre præsentationer af Jutta Koether. Foråret 2014 er dedikeret til udstillinger af Judith Hopf samt skiftende installationer af Falke Pisano. Både Dall og Siegel er desuden ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.
Den tredie aktør bag Bergen Assembly 2016 er den tværfaglige gruppe freethought, en platform for forskning, pædagogik og produktion, dannet i 2011. Det er et løst sammensat kollektiv bestående af Irit Rogoff, Louis Moreno, Stefano Harney, Adrian Heathfield, Massimilliano Mollona og Nora Sternfeld, hvis overordnede ambition ifølge pressemeddelelsen er at «tåkelegge grensene mellom tanke, kreativitet og kritikk og smelte disse sammen til en trans-språklig praksis».
Til triennalen vil freethought fokusere på begrebet «infrastruktur», som de vil forsøge at tvinge ud af planlæggere og teknokraters domæne: «Ved å se på flere ulike forståelser av dette nøkkelbegrepet – arven fra kolonitiden og tidlig kapitalisme, ulike finansieringsformer av kunst og kultur i vår samtid, undergravende virksomhet ved bruk av infrastrukturer som steder for affekt og selvmotsigelser – trer infrastrukturene frem som den usynlige kraften i dagens samfunn,» deklareres det allerede nu.
Med tre så forskellige aktører bag den næste triennale er det endog meget svært at forestille sig, hvordan Bergen Assembly anno 2016 vil komme til at se ud. Dog kan man konkludere, at triennalens advisory board (Maria Hlavajova, Solveig Øvstebø, Bruce Ferguson, Ingar Dragset, Ute Meta Bauer og Ranjit Hoskote) – som også udpegede David Riff og Ekaterina Degot til at kuratere den første triennale i 2013 – holder fast i en nytænkende kurs, hvad angår selve triennalen som institution.
I pressemeddelelsen beskriver triennalen sig selv som «et svar på et merkbart behov for alternative rammer for kunstproduksjon og erfaringsdannelse i en overeksponert informasjonskultur der oppmerksomhet i seg selv er under press og økende grad av kommersialisering».
Det må siges at være en i sjælden grad ganske specifik beskrivelse af et biennalekoncept, som samtidig understreger at de traditionelle motiver til at starte en biennale eller triennale – turisme og tivoli – ikke har første prioritet hos Bergen Assembly. Og med den nyåbnede Berlinbiennale i baghovedet, som for alvor synes at have entreret kategorien af «international biennials» – det vil sige have forladt den specificitet, den forholden sig til lokalkonteksten, som altid har kendetegnet netop den biennale – så er det tankevækkende, at triennalen på Vestlandet fortsætter en ambitiøs kurs, som tilsyneladende rækker langt udover konventionelle ambitioner om blot at skabe en tilbagevendende kunstfestival.
