1. december

Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste 2020? Kurator Charlotte Sprogøe fra København giver sine bud.

Martin Wong, Untitled (Popeye), u. å. Foto: Nick Ash.

Danh Vo præsenterer, Nivaagaards Malerisamling, Nivå

I et enkelt lille udstillingsrum i Nivågaards gamle afdeling præsenterede Danh Vo årets mest intime, æstetiske og politiske udstilling. Med værker som Martin Wongs erigerede Popeye, Carol Ramas La Dorina (1940) i seng med en slange, Paul Theks Toward an Abstract Icon og Peter Hujars døende transgender Candy Darling fra 1973 fik han introduceret et – i Danmark – underrepræsenteret persongalleri og en kompleks, konceptuel og direkte skildring af spiritualitet, død og livskraft. Koblingen mellem abstrakte og katolske ikoner, mellem personlige og universelle begivenheder, gav udstillingen ethos og episk scope. Vos kunstneriske praksis har et grundlæggende kuratorisk greb og hans nærvær som kurator er en sjælden smuk oplevelse.

Ghosthouse, performance still: Vaquera, Heart Dress, 2019 performet af Magdalena Mitterhofer; høskulpturer af Dorota Gaweda & Eglé Kulbokaite, Hexanol IV-V, 2020; Aske Høier Olsen, 50 biluheld, 2020, performance. Foto: Malle Madsen.

Ghosthouse, Den Frie Udstillingsbygning, København. Kuratereret af Anna Weile Kjær. 

Ghosthouse fik kuratorers forbudte drøm om styring af gæsternes blik endelig lov at blive realiseret. Her blev man fastlåst i Rikard Thamberts vogne, i en performance koreograferet af Aske Høier Olsen, kørt igennem forladte forlystelses-scenarier af Esben Weile Kjær, Adam Christensen, Dorota Gawęda & Eglė Kulbokaitė mfl. og anbragt i præcis den vinkel, værkerne skulle opleves fra. Med det Juliane Rebentisch kalder en ’aesthetic vampirism’ blev underverdenens eksistenser skildret i en blanding af affekt og livløshed. Weile Kjærs kuratering formåede ikke alene at skabe en gennemgående queer-dødskabaret-sensibilitet men også at sætte flere planer i spil med værker, der rakte ind i hinanden, og koblede decor, installation og performance til ét. 

YEARS, I Don’t Want to Live. I Don’t Want to Die, 2019. Installation view, Statens Museum for Kunst, København. Foto: SMK / Frida Gregersen.

Dansk kunst nu, Ny Carlsbergfondets milliondonation til Statens Museum for Kunst, København. 

Med en gave på 104 kunstværker af 61 kunstnere til vores nationalgalleri, markerede Ny Carlsbergfondet sig i år som samtidskunstens støtte nummer ét. Med denne gestus blev SMK tilført et væld af væsentlige værker, der ikke alene vil berige fremtidens udstillinger, men også allerede nu tilføjer museet liv, aktualitet og eksperiment. På et sted hvor man netop har besluttet at fjerne en af landets markante platforme for samtidskunst, X-rummet, er den overvældende præsentation af alt fra Years, Benedicte Bjerre, Simon Dybbroe Møller til Nanna Starck et meget positivt livstegn for samtidskunsten forsatte markante tilstedeværelse på museet. 

– Charlotte Sprogøe er kurator og PhD fellow i kuratorisk praksis på Det Kgl. Danske Kunstakademi med projektet ‘Exhibition as Psycho Aesthetic Form and Backdrop as Character’, og kuraterer en serie udstillinger omkring affekt og emotionelle tilstande. 

For årets øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender, se her.

Læserindlæg