Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de mest interessante i 2015? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2015. Den syvende i rækken er Mikkel Bogh, som er direktør for Statens Museum for Kunst i København.
UDSTILLING
Nancy Spero, Codex Artaud, 1971-72. En del af udstillingen Slip of the Tongue, Punta della Dogana, Venedig 2015.
Min største udstillingsoplevelse var faktisk en del af den Danh Vo-kuraterede udstilling i Punta della Dogana, der i sig selv var meget seværdig. Nancy Speros omfattende og svært tilgængelige hovedværk Codex Artaud havde jeg hidtil kun set i bogform og aldrig oplevet i et rum. Præsentationen var forrygende smuk og værket visuelt og konceptuelt udfordrende uden på nogen måde at virke akademisk og fortænkt. En moderne papyrusrulle som jeg nødig ville eksamineres i, men gerne vil bruge meget mere tid på at gå på opdagelse i.
PUBLIKATION
Kasper Hesselbjerg, Cornflakes og andre specifikke objekter. Basilisk 2014
Kasper Hesselbjergs udkast til en «gastronomisk semiotik» er en sjov, teoretisk ambitiøs, underfundig, temmelig gakket, men på alle måder seriøs efterkommer af klassiske minimalistiske essays af Donald Judd og Robert Smithson og har samtidig tydelig reference til Willy Ørskovs skulptur- og objektteorier fra 1960’erne og 70’erne. Han har sin helt egen læsning af katastrofeteorien, men omsat til en art skulpturpoetik, som jeg ikke har mage til i mange år. Bogen vil næppe blive læst af de mange og kan da også med fordel pluklæses, især hvis man ikke vil løbe sur i cusp’er og mængdeteori. Den er fra 2014 – men jeg fik først rigtig bogen ind i mit system i 2015, nemlig i forbindelse med samme års favoritevent:
EVENT
Kasper Hesselbjerg, Middag i «Værelset», Matthæusgade 36, 3.sal, den 26.4. 2015
Vi sad fire gæster omkring et bord i «Værelset», en semi-privat situation i et semi-privat rum. Det var på ingen måder akavet, selv om jeg kun kendte en af gæsterne i forvejen. Kunstneren og værtinden serverede en enkel, eksperimenterende menu fuld af både gastronomiske og skulpturelle overraskelser, der gav anledning til diskussioner omkring bordet om netop gastronomisk semiotik, forholdet mellem stedet, situationen, madens betydning som effekt af farve, form, tekstur og formelle og historiske referencer. Jeg gik ikke bare mæt, men også socialt, intellektuelt og sansemæssigt stimuleret fra bordet.
Læserindlæg