En lektion i seende
Centre Pompidous utställning om Weimarrepublikens estetik är full av liv och onda aningar.
Kritik
Nå også arkitekt
Kim Hiorthøys undrende finérkonstruksjoner gjør følelsen av å ikke helt kunne sette fingeren på noe til fysisk opplevelse.
Skulptur med Alzheimer
Menneskets transformasjoner er hva det handler for Anders Holen. Denne gangen kommer formen også innenfra, fra en hjerne i oppløsning.
Et argument for psykedelia
Ingerid Kuiters’ utstilling på Femtensesse snakker om gleden ved å gi noe tilbake til erfaringen.
Sort flet
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Horisontell splittring
På Documenta 15 står nätverkandet i centrum.
Var TV bättre förr?
Det var rekordår, järnridå, Vietnamkrig, Fem myror och Pippi Långstrump. I Kalmar mönstras svenska barntelevision från 1960- och 70-talen.
Fri synapsene!
Berlinbiennalen overser at kunsten ikke trenger å være didaktisk.
Pynt og sorg og vrede piger
Forbindelsen mellem Adam Christensen og Ursula Reuter Christiansen er godt set og rigtig øm at se på.
Oppmerksomhet er en begrenset ressurs
Åpningsutstillingen på Nasjonalmuseet iler til for å bekrefte museets nye inkluderende image. Resultatet er institusjonens hodepine i krystallisert form.
Melankoli i Berlin
På Neue Nationalgalerie är Barbara Krugers flörtiga pingpong med samtiden utbytt mot tungsinne.
Biennale for fremtiden
I Dakar kommer kunsten af en følelse af absolut nødvendighed. Det gør Dak’Art til en biennale, der holder sammen på et helt kontinent.
