Kleint på dansegulvet
Avgangsutstillingen til Kunstakademiet i Oslo er sympatisk og samstemt, men betoningen av fellesskap går på bekostning av verkenes individuelle potensial.
Kritik
Avprogrammera ögat
Harald Lyth visar att det finns konstnärlig frihet bortom samtidens individualism.
Tåbelighedens syntaks
Rasmus Røhlings lille, tætte soloudstilling er dum med vilje og gennemtænkt med vilje og af den grund skæg og værd at blive lidt i.
Vykort från långtbortistan
Tilpos utställning på Moderna Museet Malmö talar till oss från en bättre plats.
I morgentåkedalen
En utstilling på Hordaland kunstsenter stiller oss overfor det uoverskuelige i natur og teknologi.
Gjelden må innløses
Marit Følstad og Ole Jørgen Ness viser hvordan små skulpturelle gjenstander på en tvingende måte kan sette seg selv i et hellig lys.
For evigt
Afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi handler om de billeder, vi skaber. For at kommunikere med andre og for at skabe os selv.
Omsorgsøkonomi
Et forstyrret samspill mellom behovene for nærhet og trygghet står sentralt i avgangsutstillingen til masterkullet ved Kunstakademiet i Bergen.
Det er vi som er historien
Hovedutstillingen under årets Veneziabiennale er en effektiv og betimelig problematisering av hierarkiene i kunsten.
Harmoni i fiolett
Maleriene til Emily Gernlid fremkaller gleden ved å samle familien rundt et enkelt måltid på en treig, bekymringsfri søndag.
Den menneskelige tragedie
Uffe Isolottos morbide blockbuster av en utstilling i Den danske paviljongen handler først og fremst om en lengsel etter feedback.
Skønhed og krig
Den 59. Venedigbiennale var ikke pavillonernes år – indtil Ukraine overtog showet.
