– Da jeg så Van Gogh smurt ind i suppe, fik jeg en svigen i brystet. Først troede jeg, det var vrede, men så kunne jeg mærke, det var håb, siger kunstner Karin Lorentzen.
Tora Schultz’ udstilling er en perfekt slebet, hårdt presset diamant. Facetteret og skarp, så man skærer sin bløde kvindekrop på dens kanter.
Der er duer og BZ’ere med elefanthuer i Jakob Koldings elegante genforhandling af pressefotografiets historier om magt og modmagt.
Olof Olssons info comedy er stadig velkomponeret, tåkrummende og underholdende, men levner ikke meget plads til tvivl og sårbarhed.
I dansk kunstliv er der stor fokus på talentudvikling af unge kunstnere, men sjældent på hvad der sker i den anden ende. Heirloom er en ny organisation for oversete arkiver.
Seminar om offentlige mindesmærker på Københavns Universitet undgik politiske stridigheder og gav plads til at tale om nuancer og sprækker mellem statuerne og os selv.
Lille retrospektiv med Zoe Dewitt i Paris kobler queerteori og okkultisme med overraskende voldsomhed.
Tijana Mišković tror, det er muligt at formidle smertefulde erfaringer om krig og flugt – også til dem, der ikke selv har oplevet det. Hun står bag udstilling med danske kunstnere med rødder i Eksjugoslavien.
Hvor sprød kan en udstilling om surrealisme være? Den Frie Udstillingsbygning viser vejen.
– Vi starter en debat om museets rolle i en digital tidsalder, siger Diana Velasco, som står bag det første nordiske museum for digital kunst, der lanceres på Chart Art Fair.
Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
Under Stockholm stora konst- och mässbaluns så är det köparna och PR-byråerna som dikterar villkoren.
– Kunstnere bør heve stemmen, sier direktør Faisal Saleh, som denne helgen åpner Palestine Museum Scotland.
Fatima Hellbergs farvel til Bonner Kunstverein er en intim og fortættet udstilling til ære for hendes afdøde kollega Alan Longino.
Visningsstedet She Will skaper et midlertidig fristed fra produktivitetstyranniet.
