Préhistoire, un énigma moderne, Centre Pompidou, Paris
Jeg var meget fascineret af Préhistoire, un énigma moderne, som var en stor og vildtvoksende fabuleren over kunstens optagethed af det forhistoriske, både som konkret fænomen i form af fortidsfund og som en fantasme over vores kulturs opståen. Udstillingen var formet over en slags kronologi, der hele tiden stak i nye retninger, og hvor forhistoriske artefakter blev blandet med kunstnere som Max Ernst, Louise Bourgeois og Picasso. Den var langt fra uproblematisk, men den viste – ligesom Louisianas udstilling Månen i 2018 – at kunsten ikke er adskilt fra dens samtid og dens historie, og at kulturhistorien kan inkorporeres i kunsthistorien på kunstens æstetiske præmisser.
Arthur Jafa: En serie ytterst osannolika, men extraorninära överlämnanden (med Ming Smith, Frida Orupabo samt Missylanyus), Moderna Museet, Stockholm
Det er vel ok at nævne en udstilling fra Moderna Museet, som åbnede før jeg selv begyndte? I hvert fald var udstillingen med Arthur Jafa & friends en mindblowing oplevelse for mig. Jeg havde set hans værker i Venedig, som fra første færd gennemborede enhver forforståelse af, hvad kunst er. I Stockholm havde han, som den samplende, inkluderende og samlende figur, han er, inviteret gæster med ind i sin udstilling, som dermed udfordrede forestillingen om det kunstneriske subjekt. Han satte billeder på en alternativ historiefortællling om den afroamerikanske identitet og tog i et stærkt og ufiltereret billedsprog definitionsretten tilbage. Selv min 14-årige datter var solgt.
Nyophængning, MoMA, New York, oktober
Museum of Modern Art i New York genåbnede i oktober 2019 med en erklæret mission om at dedikere museet til samlingen i stedet for de mange særudstillinger, der har defineret dets identitet. Samtidig ønskede museet at skabe en flukturerende samlingspræsentation, hvor der nyophænges hver tredje måned, og hvor ingen kunsthistorie tages for givet. Resultatet er interessant og sigende for vor tid. Den store kunsthistorie er forsvundet fra ophængningen. Det samme er de store kunstnermyter – selveste Picasso er spredt over en lang række rum – for i stedet at blive erstattet af nære fortællinger værkerne imellem, de fleste af dem af de kvindelige kunstnere, der i århundreder er blevet forbigået af museerne og dermed kunsthistorien.
Gitte Ørskou (f. 1971) är överintendent vid Moderna Museet. Hon är utbildad konsthistoriker vid Århus Universitet, och har tidigare varit chef för Kunsten, Museum of Modern Art Aalborg i Aalborg (2009–2019), och chefscurator vid ARoS Aarhus Kunstmuseum (2008–2009).
Læserindlæg