Generisk road rage
Gardar Eide Einarssons motstandsromantikk har ingen klar retning, og det er kanskje en av styrkene ved hans utstilling på Honor Fraser Gallery i Los Angeles.
Kritik
Charlottenborg version 2.0
Det er oplagt problematisk at anvende performance som værktøj til at skabe liv i en hensygnende kunstinstitution. Ikke desto mindre lykkedes operationen på Charlottenborg i lørdags.
Politikkens form og farge
Sammenstillingen av Hannah Ryggen og en rekke samtidskunstnere på Kunsthall Oslo reduserer politikk til overflate og formelle gester.
Hverdagens underverden
Mattias Härenstams utstilling på Akershus Kunstsenter snur og vender effektivt på forholdet mellom oppe og nede, over og under, innenfor og utenfor.
Posten skal frem
Forflyttelsen af varer, mennesker og ideer som grundlæggende kunstnerisk greb er efterhånden blevet en kliché i samtidskunsten. Walead Beshtys værker på Malmö Konsthall er ingen undtagelse.
Blindpassasjeren
Det er kortere vei enn man skulle tro fra Cerith Wyn Evans i Bergen Kunsthall til Ridley Scotts klassiske deep space-film Alien fra 1979.
En fremmed er et menneske du endnu ikke har kysset
Einat Amirs performance i Malmö var en fremvisning af det paradoksale forhold mellem den ubændige eventyrlyst og den grundfæstede angst for det fremmede.
Kontrasterende verdensblikk i kulldis
Bodil Furus andre soloutstilling på Galleri K byr på økologi og partipolitikk i en poetisk video som klarer å utrykke kompliserte motsetninger.
Manifeste projeksjoner
På det nystartede Oslo-galleriet Tidens Krav gir Synnøve G. Wetten manifestsjangeren ny aktualitet på en uvanlig forførerisk måte.
Modell för inre exil
Att Eva Löfdahls retrospektiv på Moderna museet är allt som kritikerna skriver – «magnifik», «magisk» – är mindre intressant än vad dessa omdömen säger om var samtidskonsten befinner sig idag.
Gesten och attityden J.O. Mallander
Tidig finsk konceptkonst befriar betraktarn från sig själv, från artefakterna och samhället. Vad mer kan man önska!
«Dette verket heter This Progress»
Tino Sehgal orkestrerer den gode samtalen på Kunstnernes Hus, hvor man loses vekk fra meningsløsheten og de tomme rom, mot dialogens postulerte oppbyggelighet.
