Københavns sjette kunsthal

Nyt, stort kunstcenter i København får halvandet år til at vise sit værd. Driftsikre blockbuster-navne præger det foreløbige program.

Den såkaldte Papirø i Københavns indre havn, som de næste 1,5 år skal huse pilotprojektet Copenhagen Contemporary.
Bygningen på den såkaldte Papirø i Københavns indre havn, som de næste 1,5 år skal huse Copenhagen Contemporary. Foto: Copenhagen Contemporary

Der har efterhånden igennem et par årtier været snak om etableringen af en ny, stor kunsthal i København, selvom mange måske vil mene, at kræfterne og ikke mindst ressourcerne i stedet burde samles om de fem eksisterende kunsthaller i byen. Ikke desto mindre er det lykkedes diverse interessenter at få kommunen overbevist om betydningen af en nybygget, sjette kunsthal — endda i en størrelsesorden, der kan synes lidt absurd, når byens største kunsthal, Charlottenborg, i forvejen har svært ved at fylde sine mange kvadratmeter ud.

Der er taget hul på planerne på det såkaldte Papirøen – et helt nyt bolig-og erhvervsområde i indre havn – som inkluderer en pæn mængde kvadratmeter afsat til kunst og kultur. Og der er rift om den attraktive plads ved siden af Operaen, over for Skuespilhuset.

Både Wallner & Weiss (gallerist Nicolai Wallner og arkitekturkonsulent Kristoffer Lindhardt Weiss) og Copenhagen Contemporary (en selvejet institution under initiativ af kunstsamler Jens Faurschou og tidligere direktør fra ARoS, Jens Erik Sørensen) har budt ind med forslag til, hvordan en vægtig, ny kunstinstitution i København kunne tage form. Wallner & Weiss’ bud går på en offentlig kunsthal under kommunen, imens Copenhagen Contemporary har planer om et noget større, privatejet kunstcenter. Det er to vidt forskellige projekter, og de bevæger sig størrelsesmæssigt også et stykke fra hinanden, men begge i en skala på 4.000 m2 og op – hurtigt udregnet svarer det til minimum 3 gange udstillingsarealet på Kunsthal Charlottenborg på den anden side af vandet.

Først til næste år afgøres det, hvem der får lov til at boltre sig i «Københavns Haller», som det gamle industriområde kommer til at hedde i arkitektfirmaet COBEs vinderforslag til en masterplan for den nye bydel, Christiansholm. Lokalplanen sendes til høring næste måned og forventes endeligt vedtaget i slutningen af året, hvorefter konkurrencen om den offentlige funktion igangsættes.

Indtil da har Copenhagen Contemporary taget forskud på det, de håber bliver virkelighed i mange år frem, og lejet hallerne, som Experimentarium netop er rykket ud af. Her etablerer de et midlertidigt kunstcenter – et pilotprojekt, der skal illustrere mulighederne for at vise installationskunst i kæmpe skala. 3.400m2 lyder lejemålet på, og netop i dag, 1.juni, begynder den omfattende renovering. Der skal sættes nye vægge op, males og laves café og receptionsområde inden warm-up-åbningen den 30. juni med en lys- og lydinstallation af den tyske kunstner Carsten Nicolai.

Yoko Onos Wish Tree Garden indgår også i programmet for Copenhagen Contemporary.
Yoko Onos Wish Tree Garden indgår også i programmet for Copenhagen Contemporary.

Selvom Copenhagen Contemporary kan risikere at få en kort levetid på Papirøen, er der store ambitioner for det midlertidige kunstcenter, som har fået opbakning fra nogle af landets tungeste fonde, blandt andre A. P. Møller og Mc-Kinney Møllers Fond, Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden og Beckett-Fonden. På hjemmesiden lægges der heller ikke skjul på, at det er steder som Palais de Tokyo, MoMA PS1 og Tate Modern, man ser op til.

«Vi vil gerne skabe et nyt center for international samtidskunst i København, hvor der er plads til kunst, der kan sanses med hele kroppen. Byen savner et udstillingssted, der også kan rumme nogle af de store og teknisk krævende installationer, mange samtidskunstnere arbejder med i dag,» som seniorkurator på projektet, Jannie Haagemann, siger til Kunstkritikk.

Det midlertidige kunstcenter åbner i slutningen af august. Det bliver med udstillinger af en række blockbuster-navne, blandt andre Bruce Nauman og Ragnar Kjartansson. Sidstnævnte viser sin 6 timer lange film «A Lot of Sorrow», som han lavede med det amerikanske band The National på PS1 i 2013 samt filmen «Scenes From Western Culture», 2015. Dertil kommer et udendørsområde med en Wish Tree Garden af Yoko Ono, i stil med det som for tiden kan ses på Charlottenborg, og betonbænke af Pettersen & Hein (Magnus Pettersen og Lea Hein).

Skal man dømme ud fra det foreløbige program er ambitionen for Copenhagen Contemporary altså en driftsikker stil med velkendte blockbuster-navne, sådan som man kan se det i de fleste andre storbyer i verden. Profilen understreger, at det er i kategorien af budgettunge, voluminøse kunstcentre, at Copenhagen Contemporary skal regnes   sådan som vi også kender det fra hjemlige museer såsom Arken, Louisiana eller ARoS, men altså nu blot version kunsthal.  

Når lejekontrakten udløber ultimo 2017 rives de gamle haller ned og opbygningen af det nye Christiansholm påbegyndes. Om Copenhagen Contemporary bliver en del af byggeplanen vil tiden vise. I hvert fald er kunstcenteret på Papirøen en realitet fra om et par uger og det næste halvandet år frem.

Carsten Nicolais lyd- og lysintallation unidisplay fra 2012 markerer snigåbningen af Copenhagen Contemporary 30. juni. Foto: Agostino Osio.
Carsten Nicolais lyd- og lysintallation unidisplay fra 2012 markerer snigåbningen af Copenhagen Contemporary 30. juni. Foto: Agostino Osio.

Læserindlæg