Albert Oehlen havde tidligt fingrene i en computer. Det førte til en gentænkning af maleriet og af selve ideen om kunst. Han er en fin rollemodel for AI-generationen.
Esben Weile Kjær er muligvis et stjerneskud, men hans Solar System i Aalborg består af rottebefængte ruiner, mutationer og falske diamanter. Er der substans i hans solsystem?
Titlen på Simon Dybbroe Møllers midtkarriereudstilling, Thick & Thin, antyder en undersøgelse af skulpturens væsen. Kunstnerens overvejelser om arbejdskraft rammer dog langt hårdere.
Organisatoriske ændringer skal sikre en skandalefri Documenta 16. Men hvor troværdig er en verdensudstilling for kunst i Tyskland med det nuværende kulturelle klima?
Ingen kurator. Ikke engang en udvælgelseskomité. Hvad sker der med Documenta? Er det tid til at begynde forfra – eller er enden nær?
Francis Alÿs’ Children’s Games er befolket af en international skare af anonyme hovedpersoner. Men fra hvilket perspektiv kan kunstner og publikum mødes på tværs af tid, rum og kulturer?
Er skandalen, der ruller henover Documenta 15, en tragedie for kunsten, kritikken eller den tyske debat om antisemitisme?
En drøm i krise? Europa Endlos er et kuratorisk essay om Europa sat op imod et bagtæppe af ironi, globalisering og Brexit.
En af Danmarks mest fremtrædende kunstnere vender hjem med en soloudstilling, der deler titel med en popsang. Men er Danh Vos retrospektiv et hit – eller et selvsmagende skulderklap?
Jordan Wolfsons værk, der skabte stor furore på Whitney-biennalen sidste år, vises nu i Schinkel Pavillon i Berlin. Men virker det stadig? Eller er tiden løbet fra det?
Documenta forblir en ideell organisasjon, og økonomien for 2022-utgaven er sikret. Men viktige spørsmål om kunstnerisk uavhengighet står fremdeles ubesvart.
Før åbningen af Welcome Too Late forklarer kurator Toke Lykkeberg, hvorfor Claude Monets malerier er udtryk for eksponentiel vækst og hvordan kunstnerne kan agere i en konstant forandrende verden.
Ansvarlig redaktør for Kunstkritikk, Mariann Enge, om kunsten som fanget følelsen av verden anno 2024.
I år blæste nye vinde ind over Christiania og gav Kunstkritikks redaktør i København håb om, at fornyelsen af dansk kunst en dag kunne udgå derfra.
Sex och död i Helsingfors, meditativt landskapsmåleri i Oslo och en glimt av konstens framtid i Köpenhamn. Konstnären Ernst Billgren ger oss sin topp-tre lista.
En liten nisse som gjemte seg inne i en fontenepumpe ga Kunstkritikks norske redaktør, Stian Gabrielsen, et anfall av nostalgi.
Kunstkritikk modtager støtte af
