Bordet fanger ikke
Le Book Club på Fotogalleriet i Oslo tar fotobokens hendelseskarakter på alvor, og gir en rekke ulike bud på genrens potensiale som utstillingsrom.
Le Book Club på Fotogalleriet i Oslo tar fotobokens hendelseskarakter på alvor, og gir en rekke ulike bud på genrens potensiale som utstillingsrom.
Bjarne Bares utstilling på OSL Contemporary fremholder verdien av kunstfotografiets langsomme henvendelse i den akselererende bildesirkulasjonens tid.
Ann Veronica Janssens tilbyder os en linse igennem hvilken, vi kan se verden på en ny måde. Banalt, måske, men sine steder også ekstremt effektfuldt.
Anne Haanings videomontage er en elegant påmindelse om, hvordan et vigtigt kapitel i dansk kolonihistorie forsvinder ud af den kollektive erindring.
Malin Bülows tekstilkonstruksjoner på Galleri BOA er prøver på det institusjonelle rommets plastisitet.
Johanna Gustafsson Fürsts utställning på Accelerator är en ögonöppnande gestaltning av det kulturella folkmordet på en svensk minoritet.
Människans ständiga dröm om verklighetsflykt får en gripande gestaltning i Den fysiska världen fanns fortfarande där på Konsthall C i Stockholm.
Veven av global flyt og forvikling som A beast, a god, and a line på Kunsthall Trondheim beskriver, utelater utstillingens umiddelbare kontekst.
I Kjell Bjørgeengens utstilling på Galleri K er videosynthesizeren et skapende og sansende subjekt som former verden med oss, ikke bare for oss.
Nanna Debois Buhl opstiller en visuel model af astrofotografiets historie. Men den stramme abstraktion levner ikke meget plads til de kvindelige astronomer, der ellers trækkes frem fra glemslen.
Sandra Mujinga erstatter den hvite kubens kontekstfravær med grønnskjermens radikale plastiske potensiale.
Le monde nouveau de Charlotte Perriand är en överdådig presentation av en konstnär vars utveckling registrerar 1900-talets motsägelser. Men bestod Perriands värld bara av män?
Kateryna Lysovenkos utställning i Helsingborg glöder.
Maleriet blir destinasjon og begivenhet når Katharina Grosse sprayer ned Munchmuseet.
Ann Lislegaard og Amalie Smith forsøger begge at indkredse det levende gennem dets modsætninger. Ikke så betryggende, men meget menneskeligt.
Maria Pasenau er rå, i alle betydninger av ordet.