På det seneste kan man nærmest ikke undgå at støde på det magiske akronym, der har vakt så stor opmærksomhed på kunstmarkedet og skabt enorme gevinster, der trækker store overskrifter. Tre bogstaver, der hele tiden trænger sig på i kunstverdenens nyhedsstrøm, strømmer rundt i alskens SoMe-feeds og ligger lige på tungen hos kryptoentusiasterne, når de ikke skylles ned med små slurke naturvin: NFT.
For lidt over en måned siden, i midten af december 2021, lancerede kunstmarkedswebstedet Artnet – der ivrigt dækkede strømmen af kryptonyheder sidste år – sin første NFT-auktion og meldte sig dermed på banen som endnu en spiller, der er ivrig efter at få sit stykke af den pixelovertrukne kage. At prøve at orientere sig i denne malstrøm af teknologisk jargon og forbløffende cifre er som at spejde efter fast grund på OpenSea, som den største NFT-markedsplads hedder – og man kunne dårligt forestille sig et mere passende navn.
Selv når man ser bagom al den hype og usikkerhed, der omgærder emnet, er der masser af ægte spænding at spore omkring mulighederne ved at anvende blockchain-teknologien inden for billedkunstområdet. Kigger man hinsides det for længst forældede spørgsmål «hvad er kunst?», som mange krypto-entusiaster stiller for at udfordre den traditionelle kunstverdens værdier og derved omgå den spekulation og grådighed, der omgærder muligheden for at foretage salg til astronomiske summer, har teknologien et reelt potentiale til at prikke til kunstmarkedets etablerede strukturer, der kan have store konsekvenser på langt sigt.
Indtil for nylig er NFT’er primært blevet handlet via blockchain-baserede markedspladser, men etablerede organisationer inden for kunstens verden er godt i gang med at falde for krypto-verdenens charme. I september 2021 lancerede galleristerne Christian Andersen (Christian Andersen, København) og Esperanza Rosales (VI, VII, Oslo), som desuden er grundlæggerne af Basels uafhængige June Art Fair, en ny NFT-platformen ved navn Juneart.io. Det er sket i samarbejde med Immortal, et teknologifirma, der ejes af den tidligere kunstkritiker og nuværende allround-iværksætter Michael Jeppesen.
Juneart.io byder på NFT’er af kunstnere som Carl Mannov, Tobias Kaspar, Robot Takuji Kogo and John Miller, Nancy Lupo, Hans-Christian Lotz og David Robbins, som alle er repræsenteret af gallerier, der deltager i June Art Fair. Kunstkritikk stillede Christian Andersen nogle spørgsmål via Whereby, og spurgte ind til ambitionerne for projektet, som er det første af sin slags i Skandinavien.
De økonomiske muligheder, der ses i forbindelse med kryptovalutaer og NFT’er, vækker stor begejstring blandt nogle i kunstverdenen, men samtidig giver den spekulation, der ofte kædes sammen med dem, anledning til bekymring for andre. Hvad er intentionerne og ambitionerne bag Juneart.io?
Juneart.io byder på et kurateret udvalg af samtidskunst i form af NFT’er. Vi lancerede Juneart.io i forbindelse med den tredje udgave af June Art Fair i Basel for at kunne tilbyde de udstillende gallerier og deres kunstnere en ekstra salgsplatform, der kunne understøtte dem. Vi mener, at NFT’er er et nyttigt værktøj til at udbyde kunstværker, der er flygtige af natur. Jeg tænker især på performative værker eller konceptkunst, der nu kan dokumenteres og vises i et permanent digitalt rum. Planen er, at Juneart.io skal afholde en række udstillinger i løbet af året, og at de skal være kurateret af folk, vi beundrer for deres bidrag til den (traditionelle) kunstverden.
Hvilken model ønsker Juneart.io at bidrage til kryptokunstmarkedet med? Hvordan adskiller den sig fra andre eksisterende kuraterede NFT-platforme, såsom JPG, Feral File eller Folia?
Jeg mener, den virkelige forskel er, at vi ikke henvender os til ’kryptokunstmarkedet’. Vi sælger først og fremmest samtidskunst, og så er det tilfældigvis sådan, at beviset for ejerskab i dette tilfælde tager form af NFT’er. Inden vi startede Juneart.io, oplevede vi, hvordan samtidskunsten var ved at drukne på eksisterende NFT-platforme såsom OpenSea. Disse større websteder har meget at byde på, men den enorme overflod af materiale virker i sidste ende fremmedgørende for de fleste. For at imødegå det har vi et nøje udvalgt sæt NFT’er af etablerede kunstnere, der allerede har gjort karriere i den etablerede kunstverden: De er tilknyttet gallerier, har udstillet på kunstinstitutionerne og har værker i offentlige samlinger. Nogle af de platforme, du nævner, arbejder selvfølgelig også med kunstnere, der er anerkendte navne inden for samtidskunstverdenen, og det er rart at se, at vi ikke er de eneste, der udbyder denne type værker.
Indtil videre har I fokuseret på kunstnere, der udspringer af den traditionelle kunstverden, og som arbejder med gallerier, der deltager på June Art Fair. Er I også interesseret i at involvere kunstnere, der har gjort karriere i en digital kontekst?
Som en digital pendant til June Art Fair var det helt naturligt, at platformen lagde ud med at præsentere kunstnere fra de gallerier, vi inviterer til messen. Det var en oplagt måde at slå bro mellem de digitale og fysiske platforme på og sikre, at vi overholder vores kvalitetskriterier hele vejen igennem. I vores videre arbejde med vores program vil vi fortsat udbyde værker af kunstnere, der har tilknytning til messen, men vi planlægger også udstillinger af gæstekuratorer. Her vil der være lejlighed til at arbejde med nye kunstnere og udforske forskellige praksisser, måske også nogle, der har taget form inden for mediekunsten. Det er også en læringsproces for os, og vi er spændte på at se, hvad der venter forude.
I modsætning til andre gallerier, der har kastet sig over NFT’er, har I valgt at holde jer væk fra den auktionsmodel og ’drop’-model, der typisk bruges til at sælge dem. Hvorfor?
Som du allerede selv har nævnt, er meget af den kryptokunst, der for tiden er til salg, af spekulativ karakter. Kryptokunstnere anlægger ofte en strategi, hvor de lægger billige værker ud på markedet for at øge interessen. Deres egen fortjeneste afhænger som oftest ikke af prisen ved det første salg af en NFT, men handler om at få en del af fortjenesten ved hvert videresalg. Det er en helt ny tilgang, der bryder med principperne på det traditionelle primære kunstmarked, hvor videresalg og spekulation er ildeset, og kunstværker ideelt set ender i permanente samlinger eller hos ejere, der beholder værkerne hele deres liv. Vi bruger ikke auktions-/drop-modellen, fordi vi arbejder med kunstnere, der allerede har opnået en væsentlig position inden for samtidskunsten, og deres arbejde er prissat derefter
De decentraliserede rammer, der ligger til grund for blockchain-teknologien, giver mediekunstnere mulighed for at nå deres publikum uden om mellemled. I den sammenhæng kan et galleri siges at indtage en paradoksal position. Hvad tænker du om det?
Vi går helt og fuldt ind for at udfordre status quo. Det er muligt, at NFT’er kan give nogle kunstnere mulighed for at gøre det, du taler om her, og det mener vi ikke i sig selv er en trussel mod gallerierne.
Har Juneart.io været en kommerciel succes indtil videre?
Både ja og nej. Vi løb ind i tekniske problemer på et tidligt stadie af projektet, men jeg hører fra andre, at det er helt normalt, når man er blandt de første, der rykker ind i et miljø som dette. At opnå kommerciel succes tager tid, og vi er stadig ved at lære, hvordan man orienterer sig på området. Én af de ting, vi er opmærksomme på, er, at der kun er et meget begrænset overlap mellem kryptokunstens verden og den traditionelle kunstverden. Det, vi tilbyder, er stadig primært efterspurgt af konventionelle samlere, og de udgør fortsat vores kernepublikum og er dem, vi skal være i dialog med.
Oplevede I nogen modstand eller kritik fra de kunstnere, I inviterede til at lave NFT’er?
Vi vidste ikke rigtig, hvad vi kunne forvente, men indtil videre har vi fået positiv respons. Nogle få kunstnere har været skeptiske, mens en række kunstnere, vi egentlig ikke havde regnet med ville være med, har valgt at deltage. Jeg tror, det står klart for de fleste, at vi ikke er en del af den kryptoscene, der forsøgsvis bevæger sig ud i kunstverdenen – vi er en del af kunstverdenen, der udforsker nye teknologier.
De enorme miljøomkostninger ved blockchain-teknologi forværrer nu kunstverdenens i forvejen gigantiske CO2-fodaftryk. Hvad tænker du om det?
Det er virkelig bekymrende. Vi troede, at Ethereum, som lovet, ville indføre Proof of Stake i slutningen af 2021. Det skete ikke, så vi er nu ved at kigge på nye blockchains. Vi åbner meget snart vores første samling af kunstnere på Concordium, som er en miljøvenlig blockchain, og vil blive ved med at se os rundt efter andre alternativer.
