Ogenerad abstraktion
I sex decennier har Sinikka Kurkinen skapat stora verk utan att bry sig om omgivningens krav.
Kritik
Herredømmefri produksjon
Kiyoshi Yamamoto leser materialet som et partitur heller enn å tvinge på det en form.
Mørk americana
Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Tenk feil
Siri Hjorth og Sebastian Makonnen Kjølaas puster liv i den bohemske lengselen etter en tilværelse bortenfor fornuften.
Vi skal bare dø, liksom
Marco Bruzzones havmalerier reflekterer over vårt naturforhold med en blanding av ironi og sorg.
Fantasins gränser
På Marabouparken kryper naturen nära inpå.
Faux naturel
I Jakob Kudsk Steensens digitale sump behøver du ingen waders. Trods imponerende teknologi føles naturen på de store skærme velfriseret som en parcelhusplæne.
Mere Abba, tak!
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
En lektion i seende
Centre Pompidous utställning om Weimarrepublikens estetik är full av liv och onda aningar.
Nå også arkitekt
Kim Hiorthøys undrende finérkonstruksjoner gjør følelsen av å ikke helt kunne sette fingeren på noe til fysisk opplevelse.
Skulptur med Alzheimer
Menneskets transformasjoner er hva det handler for Anders Holen. Denne gangen kommer formen også innenfra, fra en hjerne i oppløsning.
Et argument for psykedelia
Ingerid Kuiters’ utstilling på Femtensesse snakker om gleden ved å gi noe tilbake til erfaringen.
