Glæden ved at male
Francis Picabia var i enhver forstand maksimalist. Men det er de minimalistiske værker, der scorer flest point på udstillingen med hans senværker i Paris.
Francis Picabia var i enhver forstand maksimalist. Men det er de minimalistiske værker, der scorer flest point på udstillingen med hans senværker i Paris.
Nora Adwan møter en pågående, moralsk krise med skjønnhet og innbitt optimisme på Unge Kunstneres Samfund.
Det roder lidt tematisk på Just Kids på Gammel Strand, men udstillingen forsøger heller ikke at forklare en hel masse, og det er befriende.
Fotografiene til Joanna Chia-yu Lin på Tenthaus vil ikke slave under den biografiske representasjonens åk.
I et lille udstillingsrum i Sydhavnen føles det faktisk uvigtigt om al den unisone latex er stykker af couture eller stykker af kunst.
Kjente biennalenavn og åndelighet skal gi forestillinger om en ny verden på Bergen Kunsthall.
Lene Baadsvig Ørmen lokker publikum inn i det komplekse forholdet mellom mennesker og dyr.
Angharad Williams’ tavse filmstribe skærer igennem Simians mørke rum som en lysende antitese til tidens konstante plapren.
Dan Karholms nya bok tappar konsten ur sikte.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Madeleine Andersson, Arvida Byström och Tobias Bradford om kropp och identitet i AI:s tidsålder.
New Museum innvier utvidelsen sin med en utstilling som skjemmes av trangen til å inkludere alt.
Tre aktuelle udstillinger i København fortæller noget foruroligende om blikket, begæret og døden. I denne krigsliderlige tid er der grund til at lytte.
Sannsynligvis blir årets utgave av Meta.Morf, Trondheims biennale for kunst og ny teknologi, stående som historisk markør.