Herredømmefri produksjon
Kiyoshi Yamamoto leser materialet som et partitur heller enn å tvinge på det en form.
Kiyoshi Yamamoto leser materialet som et partitur heller enn å tvinge på det en form.
Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Siri Hjorth og Sebastian Makonnen Kjølaas puster liv i den bohemske lengselen etter en tilværelse bortenfor fornuften.
Marco Bruzzones havmalerier reflekterer over vårt naturforhold med en blanding av ironi og sorg.
På Marabouparken kryper naturen nära inpå.
I Jakob Kudsk Steensens digitale sump behøver du ingen waders. Trods imponerende teknologi føles naturen på de store skærme velfriseret som en parcelhusplæne.
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
Centre Pompidous utställning om Weimarrepublikens estetik är full av liv och onda aningar.
Kim Hiorthøys undrende finérkonstruksjoner gjør følelsen av å ikke helt kunne sette fingeren på noe til fysisk opplevelse.
Menneskets transformasjoner er hva det handler for Anders Holen. Denne gangen kommer formen også innenfra, fra en hjerne i oppløsning.
Ingerid Kuiters’ utstilling på Femtensesse snakker om gleden ved å gi noe tilbake til erfaringen.
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Vibeke Tandberg er ikke en kunstner som med alderen er holdt op med at eksperimentere.
Den nionde upplagan kopplar samman stadens offentliga konst och textilindustriella arv.
Dimittenderne fra Det Kgl. Danske Kunstakademi er optaget af, hvad det vil sige at være en kunstner, der laver værker.
Låg insats på Kungliga konsthögskolan.