Sort flet
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Kritik
Horisontell splittring
På Documenta 15 står nätverkandet i centrum.
Var TV bättre förr?
Det var rekordår, järnridå, Vietnamkrig, Fem myror och Pippi Långstrump. I Kalmar mönstras svenska barntelevision från 1960- och 70-talen.
Fri synapsene!
Berlinbiennalen overser at kunsten ikke trenger å være didaktisk.
Pynt og sorg og vrede piger
Forbindelsen mellem Adam Christensen og Ursula Reuter Christiansen er godt set og rigtig øm at se på.
Oppmerksomhet er en begrenset ressurs
Åpningsutstillingen på Nasjonalmuseet iler til for å bekrefte museets nye inkluderende image. Resultatet er institusjonens hodepine i krystallisert form.
Melankoli i Berlin
På Neue Nationalgalerie är Barbara Krugers flörtiga pingpong med samtiden utbytt mot tungsinne.
Biennale for fremtiden
I Dakar kommer kunsten af en følelse af absolut nødvendighed. Det gør Dak’Art til en biennale, der holder sammen på et helt kontinent.
Kunsten på ett brett
Samlingsutstillingen ved det nye Nasjonalmuseet er en rik opplevelse. Samtidig er en flair og viten som tidligere satt i veggene, tapt for alltid.
Under os, havet
Kinga Bartis’ værker taler ind i tidens dominerende feminismer og surrealismer, men formår at slippe uden om alle ordene.
Uledsaget posthumant afkom
Med en eminent skulpturel thriller om verden efter mennesket gør Pierre Huyghe boet op.
Brytpunkter
Lunds konsthall presenterar Gülsün Karamustafas verk som ett svar på Turkiets repressiva kulturpolitik.
