At tage til Skagen uden for sæsonen er en oplevelse i sig selv. Der er tyndet gevaldigt ud i turisterne, så nu er der faktisk til at være. Men jeg var ikke taget op til den yndede feriedestination for at dase omkring. Jeg var taget til Skagen for at se udsmykningen til Skagen Skipperskole af kunstnerduoen AVPD, som består af danske Aslak Vibæk og Peter Døssing, hvis praksis er multidisciplinær mellem kunst, design og arkitektur. Fem år er gået siden udsmykningen blev indviet i forbindelse med åbningen af skolens nye lokaler og det var nu interessant at se udsmykningen i sit almenbefindende, som en integreret del af hverdagen på skolen. Eftersom udsmykningen er permanent og således har fulgt og følger samfulde skoleårgange ud i fremtiden, er det værd at kaste et kritisk blik på, hvordan den forankrer sig i stedet og historien.
Skipperskolen befinder sig i sit rette element. Lokaliseret i Skagen Havn direkte ud til Kattegat. Nabo til havneindustri, krydstogtsskibe så store som indkøbscentre og fiskekuttere med det ene mere kuriøse pigenavn efter det andet. Og hvor frisk havluft og kras lugt af fisk er dagskost. Her, før der var havn, var stranden, hvor skagensmalerne skildrede det omgivne landskab og fiskernes slidsomme arbejde. Stedet ser nu ganske anderledes ud end i billeder af Ancher, Krøyer og co. Men visse ting er stadig de samme, såsom det særlige skagenlys.
Uanfægtet af at skagensmalerne gjorde det skagenske lys til det suverænt mest skildrede lys i dansk kunsthistorie har AVPD gjort det til deres eget. Det gør de udenfor skipperskolen med værket Light Tower (2013) – et 13 meter højt lystårn i fem etager bestående af en masse indre rum beklædt med mat glas. Herigennem trænger sollyset ind og kastes rundt og oplyser tårnet afhængig af vejrforhold, årstid og døgnet det er. Jeg så tårnet illumineret ved højlys dag, hvor himlen først var skyfrit og senere grånede. Tårnet udsendte et dæmpet lys, som en forkølet sparepære.
Indenfor på skolen hænger værket Light Time (2013), der består af to lystavler, som er gjort af lysstofrør på spejlblanke stålplader. De befinder sig henholdsvis i stueplan i gangarealet og i et mødelokale på 1. sal og ligner ved første øjekast rendyrket minimalisme. Men der hører den afgørende fortælling til værket, at lysstofrørene gengiver lysforholdet registreret fra en lyssensor, der er installeret ombord på et Mærsk-containerskib. Det vil sige, at lyset som udsendes fra lystavlerne korresponderer med lyset på det åbne hav under skibets søfart mellem Danmark og Asien. Det givne vejrforhold animerer således det faktuelle lysbillede i lystavlerne. Men da lyset ikke så meget som flimrede, fandt jeg mig selv håbe på et værre møgvejr i den anden ende, så der var noget foranderligt at se på. Formodentligt så jeg på en solklar himmel – et bredt blændende lys.
Jeg lod mig dog fortælle, at lyssensoren havde skiftet skib, så det var usikkert, hvorfra den egentligt transmitterede. Så når man bilder sig ind, at man ser på lyset fra et sted i Fjernøsten, kan det i virkeligheden være, at det er noget så nærtliggende som lyset i Østersøen, man ser på. Det er ikke så lidt sjovt. For informationen som skulle have ledt ens tanker på rette kurs er måske helt misvisende.
Det ændrer dog ikke på den fornemmelse af en mærkelig imaginær længsel og forbundethed til det ukendte, som jeg synes idéen om transmissionen af lys giver. Desuden belyser værket meget aktuelt den afstand fra hjemmet, som mange af skolens studerende senere kommer til at opleve, når de stikker til søs.
I trappeopgangen mellem stueplan og 1. sal i skolens åbne miljø hænger lampeværket Gravity Lamp (2013) og svajer i vinden. Men indenfor er der ingen vind tilstede. Nej, for lampen er på bedste Storm P-agtige måde tilkoblet en vejrmåler på skolens tag, som styrer den i samme retning. Det er et yderst enkelt værk, men særdeles effektfuldt. Fordi man intet mærker til vinden, men ser lampen bevæge sig, bliver den animeret og får nærmest væsensagtig karakter. Der er noget mægtig lunt og Ole Opfinder over den lampe, som er dejlig forfriskende i en ellers besindig og lidt gråmeleret udsmykning.
Trods køligheden i AVPDs værker, synes jeg alligevel, at deres udsmykning tilfører ny energi til et studie af naturkræfterne, som under de samme himmelstrøg har været afdækket kunstnerisk til fingerspidserne. Desuden er kunstnerduoen sluppet ganske godt fra at skabe en udsmykning, som går hånd i hånd med konteksten – det maritime fagområde som finder sted på skipperskolen og som desuden er så dybt forankret i Skagen på grund af dens status som søfartsby og Danmarks største fiskerihavn. Og eftersom de maritime erhverv og kunsten er i samme båd, når det kommer til være truet, er det så meget desto bedre at se, hvordan de på skipperskolen står skulder ved skulder.
